Sundhedsstyrelse-direktør: Multisygdom udfordrer borger, sygehus og samfund

BOGUDDRAG: Altinget bringer kapitler fra en ny bog, der sætter fokus på problemer med multisygdomme. I første kapitel er det direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, der italesætter problemet. Læs indlægget her.

Af Søren Brostrøm
Direktør, Sundhedsstyrelsen

Bedre levekår, og bedre muligheder for behandling af sygdomme, har betydet, at borgere i Danmark kan forvente at leve længere end tidligere generationer, og at overleve - og leve længe med - lidelser som tidligere var livstruende. Sygdomme, som er langvarige, vedvarende eller tilbagevendende – det, som vi med et lidt slidt ord kalder ’kroniske’ sygdomme. 

Fremover vil flere og flere borgere i Danmark have to eller flere vedvarende sygdomme. ’Multisygdom’ er dog ikke kun en udfordring for den ældre befolkning; formentlig vil halvdelen af multisyge borgere, og to tredjedele af mennesker med psykisk-somatisk multisygdom, være yngre end 65 år.

Multisygdom er altså en voksende udfordring for både borgere, sundhedsvæsen og samfund. Mennesker med multisygdom har flere kontakter med sundhedsvæsenet, har oftere akutte og forebyggelige indlæggelser, oplever ofte manglende sammenhæng i forløb, og de er oftere udsat for fejl. Sundhedsvæsenets udgifter til den enkelte borger stiger med antallet af samtidige lidelser. 

På en række store områder er der særlige udfordringer. Overlappet mellem mennesker, der har to eller flere af følgende lidelser, er betydelig: psykisk lidelse, metabolisk syndrom, hjertekarsygdom, demens, kræft og obstruktiv lungesygdom. Samtidig er forebyggelsespotentialet betydeligt, og både forebyggelige faktorer (kost, tobaksrøg, alkohol, fysisk aktivitet) og indsatser, der virker (strukturelle tiltag) er veldokumenterede. 

Den socialt betingede ulighed i sundhed slår også markant igennem i forhold til multisygdom: blandt 65-årige vil knap halvdelen af de socialt stærke være multisyge, mens to tredjedele af de svage vil være det. En ganske særlig udfordring ses hos mennesker med samtidig psykisk og somatisk lidelse, hvor utilstrækkelig forebyggelse og behandling af somatisk lidelse bidrager til den store overdødelighed.

Flere samtidige sygdomme stiller store krav til den enkelte patient, der skal indgå i flere forskellige, måske usammenhængende, forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Og det stiller krav til sundhedsvæsenet, der skal koordinere og organisere patientforløbet.

Det store paradoks er, at i takt med at multisygdom stiller større krav til helhedsblik og sammenhæng i indsatsen, så arbejder sundhedsvæsenet i stigende grad specialiseret og fragmenteret. Vores vidensgrundlag og teknologiske formåen udvikler sig ikke tilstrækkeligt.  

Nye lægemidler udvikles stadig med enkeltindikationer for øje, med evidens fra afprøvning på yngre patienter uden multisygdom eller polyfarmaci. Tilsvarende gælder ofte også, når andre teknologier og indsatser udvikles på sundhedsområdet. Når vi skal overføre vidensgrundlaget i for eksempel kliniske retningslinjer, kommer vi ofte til kort i forhold til brugbare anbefalinger for den ældre og multisyge patient. 

Sundhedsprofessionelle uddannes stadig i overskuelige sygdomsklassifikationer, og sundhedsfaglighedens udgangspunkt er ofte enkeltdiagnoser med tilhørende interventioner. Særligt sygehusvæsenet er blevet centraliseret og specialiseret og i stigende grad også subspecialiseret. På en lang række områder har det givet et betydeligt kvalitetsløft i indsatsen, som det for eksempel ses af de store forbedringer på kræft- og hjerteområdet i Danmark siden årtusindeskiftet.

Specialiseringen og centraliseringen er et vilkår betinget af den stigende kompleksitet af sundhedsfaglig viden, kompetencer og teknologi. Løsningen er ikke despecialisering eller decentralisering. Men vi skal løse udfordringerne, så den multisyge patient ikke oplever et sundhedsvæsen, der er fragmenteret, usammenhængende, svært tilgængeligt, usikkert, ineffektivt og dyrt, for både samfund og borger.

Organisatorisk er udfordringen at sikre sammenhæng mellem både det almene og det specialiserede - mellem sygehus og primær sektor – og imellem de meget specialiserede fagligheder og indsatser. Det er selvfølgelig væsentligt at afprøve nye organisations- og samarbejdsformer, som fælles ambulatorier, udgående funktioner, team-strukturer med videre, ligesom der også skal være et løbende fokus på balancen mellem ’generalist’- og ’specialist’-kompetencer i de enkelte sundhedsfaglige uddannelser og i sammensætningen af teams.  

Jeg tror dog, at den væsentligste udfordring er at sikre et meget stærkt ledelsesfokus, og et nødvendigt kulturskifte, i samarbejdet omkring den multisyge patient. Vejen frem er ikke at tro, vi kan (gen)indføre en omnipotent sundhedsfaglig generalist, men snarere at styrke ledelses- og samarbejdskompetencer mere konsekvent på tværs af de forskellige nødvendige specialiserede fagligheder. 

Der er samtidigt et stort behov for at styrke den multisyge borgers kompetence, både til at tage vare på egen sygdom (egenomsorg), til at navigere i sundhedsvæsenet og til at afveje fordele og ulemper ved de forskellige tilbud. Redskaber til dialog, behovsvurdering, beslutningsstøtte, patientuddannelse med videre skal udvikles med sigte på den multisyge borgers særlige behov, og sundhedsvæsenets informationssystemer og –platforme skal være lettilgængelige for borgeren. 

Jeg er sikker på, at denne hvidbog vil bidrage til at afdække udfordringerne for mennesker med multisygdom, og kaste lys på hvilken viden vi har behov for på området, hvilke strukturer og organisationer vi skal udvikle, og hvilke muligheder vi har for at forbedre indsatsen for multisyge i Danmark.

Læs hele “Hvidbogen om Multisygdom” her

Forrige artikel Hjernesagen: Er genoptræningen af apopleksiramte ude af kontrol? Hjernesagen: Er genoptræningen af apopleksiramte ude af kontrol? Næste artikel Eva Secher: Stress er ikke mellemlederens skyld Eva Secher: Stress er ikke mellemlederens skyld
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.