Sundhedsstyrelsen sender højgravide medarbejdere hjem

NYE RETNINGSLINJER: Gravide medarbejdere i sundhedssektoren skal arbejde på afstand af covid-19-patienter, efter at Sundhedsstyrelsen torsdag udsendte nye retningslinjer. Stramningen sker ud fra et forsigtighedsprincip.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Opdaterede retningslinjer for medarbejdere i sundheds- og ældresektoren betyder, at gravide nu skal arbejde på afstand af patienter med covid-19. Gravide i 3. trimester skal sendes hjem.

Selvom der ikke er tegn på, at gravide er særlig modtagelige for smitte med coronavirus eller har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med covid-19 valgte Sundhedsstyrelsen torsdag at komme med nye retningslinjer for gravide medarbejdere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med covid-19.

0:000:00