Sundhedstjek har en effekt

 

S og SF gik til valg på at tilbyde danskerne helbredstjek, når de fylder 40, 50 og 60 år. Men nu har sundhedsminister Astrid Krag (SF) meldt ud her på Altinget, at hun har valgt at lægge kravet på is, da diverse undersøgelser og eksperter har overbevist hende om, at helbredstjek ikke har nogen særlig effekt.

Anledningen til udtalelsen i Altinget er en netop offentliggjort undersøgelse fra Rigshospitalet, der konkluderer, at helbredstjek af befolkningen er spild af penge.

 

De konklusioner og udmeldinger bliver modtaget med bekymring her hos os. For vi ved, at uligheden i sundhed bliver større dag for dag i Danmark, og at det er vores medlemmer – de ufaglærte og faglærte med hårdt fysisk arbejde og lidt indflydelse på egen arbejdsdag – der bliver klemt i denne udvikling. Og vi er simpelthen ikke enige i, at sundhedstjek er spild af penge og uden effekt. I det sundhedsprojekt, som vi kører i 3F, betragter vi sundhedstjek som et af de vigtigste redskaber til at få sat et løft i sundheden i gang og derigennem mindske uligheden.

 

Den undersøgelse, som Altinget omtaler, fokuserer på, om helbredstjek har indflydelse på totaldødeligheden og dødeligheden af hjerte-kar-lidelser og kræft – og selv om det ville være lykkeligt, hvis man kunne aflæse en stor og direkte sammenhæng mellem helbredstjek og reddede liv, så er det en meget sort og hvid måde at måle effekten på.

 

I vores optik kan en positiv effekt af sundhedstjek også være en forbedret livskvalitet, et liv uden smerter og medicin, et liv uden sukkersyge og et liv uden overvægt.  Eller med andre ord kan en positiv effekt være mere lighed i sundhed.

 

I 3F's sundhedsprojekt har vi gennemført sundhedstjek af 6.000 personer på 53 arbejdspladser. Sundhedstjek, hvor medarbejderne også har udfyldt spørgeskemaer med arbejdsmiljørelaterede spørgsmål. Den enkelte medarbejder fik efterfølgende en personlig rapport og eventuel hjælp til at komme videre til læge eller til et sundere liv. Arbejdspladsen fik en samlet rapport og hjælp til at sætte gang i sunde initiativer.

 

I det år, der gik mellem sundhedstjek 1 og sundhedstjek 2, som vi netop har sat i gang, har rigtig mange arbejdspladser stablet aktiviteter på benene inden for kost, motion, arbejdsmiljø mv. Aktiviteter, som, vi også kan se, har fået rigtig mange medarbejdere til selv at følge op med yderligere forandringer af deres livsstil. Og resultaterne taler deres tydelige sprog – de personlige historier om folk, der har omlagt deres liv, står i kø, og de første resultater fra arbejdspladserne i forbindelse med sundhedstjek 2 viser, at der på flere af arbejdspladserne samlet er sket en klar forbedring af mange af de ansattes helbred, deres viden om sundhed og deres vaner.

 

Cirka 1.100 af dem, der i første omgang blev sundhedstjekket har nu også været igennem sundhedstjek 2. I alt 269 af dem blev i sundhedstjek 1 anbefalet at søge egen læge. Og 166 af dem valgte efterfølgende at gøre det. Resultaterne af disse besøg har vist, at der var god grund til anbefalingerne. Hver fjerde af dem, der tog til lægen, kom efterfølgende i medicinsk behandling, og et endnu større antal blev af lægen sat i et kontrolforløb for at afdække, om der var behov for medicinsk behandling – og derudover beretter mange, at de har haft en rigtig god dialog med egen læge om at ændre deres livsstil.

 

For selvfølgelig vidste medarbejderne – lige som alle andre – at man skal dyrke motion og leve sundt. Mange af dem har nok også vidst, at de ikke var Danmarks sundeste mennesker, men det var først, da sygeplejersken sort på hvidt viste, at deres fysiske tal kunne være en direkte vej mod en række livsstilssygdomme – og de samtidig fik hjælp til at komme i gang med livsstilsændringerne – at det rykkede.

 

Og ud over at mange af medarbejderne takket være sundhedstjekket har fået hævet deres livskvalitet, må det for samfundet også betyde en stor gevinst i både sparede behandlingsudgifter, mindre sygefravær og medarbejdere, der kan blive længere på arbejdsmarkedet.

 

Kritikken af sundhedstjek går ofte på, at de vil skabe stormløb på de praktiserende læger, og at de vil skabe en bekymringskultur, hvor der også bruges dyr lægetid på raske og rørige mennesker. Til det vil jeg bare sige – er alternativet bedre? Er det bedre, at der ikke bliver taget hånd om de personer, der har for højt blodtryk eller begyndende sukkersyge? Er det bedre, at uligheden i sundhed bliver ved med at vokse?

 

Det mener vi ikke, og derfor håber vi, at sundhedsministeren vil tænke sig om en ekstra gang og kigge nøje på resultaterne fra vores sundhedsprojekt. Ministeren udtalte til Altinget, at hun vil genoverveje sin holdning, hvis der kommer ny viden på området. Vi håber, hun mener det. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke nødvendigvis siger, at det er de praktiserende læger, der skal foretage disse sundhedstjek, hvis det kan gøres mere fordelagtigt i et andet regi.

Vi vil heller ikke nødvendigvis klamre os til, at sundhedstjek skal være en blivende løsning. Tværtimod vil vi da rigtig gerne høre gode bud på, hvad de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen vil gøre for den gruppe af udsatte mennesker, som vi kan se sundhedstjekkene hjælper. Men vi nægter blot at lade stå til og stiltiende acceptere, at uligheden i sundheden bliver ved med at vokse.