Sygeplejerådet og Ældre Sagen: Bagdøren til brugerbetaling står pivåben

DEBAT: Nye regler kan ikke effektivt sætte en stopper for brugerbetalingen ad bagdøren i sundhedsvæsenet. Det er fortsat urimelige og ulige vilkår for brugerbetaling, som patienterne møder, mener Dansk Sygeplejeråd og Ældre Sagen.

Af Grete Christensen og Bjarne Hastrup
Formand, Dansk Sygeplejeråd, og direktør, Ældre Sagen

Med nye regler skulle der være sat en stopper for brugerbetalingen ad bagdøren i det nære sundhedsvæsen.

Slut med, at patienter selv ender med regningen for eksempelvis kost og tøjvask, når de modtager pleje og behandling på en akutplads frem for at blive liggende på sygehuset, hvor den samme behandling og pleje ikke medfører brugerbetaling.

Men de nye regler kan ikke effektivt sætte en stopper for brugerbetalingen. Det er fortsat urimelige og ulige vilkår for brugerbetaling, du mødes af som patient.

Samtidig står personalet efterladt med unødig uklarhed i de daglige arbejdsopgaver i hjemmesygeplejen.

Særligt når medarbejderen skal vurdere, hvornår en kommunal plads ændres fra en akutplads, hvor blandt andet kost er inkluderet i hjemmesygepleje under sundhedsloven, til en aflastningsplads med brugerbetaling under serviceloven.

Kun vederlagsfri på akutpladser
Den politiske intention om at stoppe egenbetalingen for blandt andet kost var ellers fin.

Problemet er, at reglerne for brugerbetaling på akutpladser er alt for uklare, utilstrækkelige og alt for åbne til at indfri intentionen.

En kommune kan ganske enkelt opkræve brugerbetaling blot ved at lade være med at have "akutpladser".

Kost er nemlig kun vederlagsfri i forbindelse med ophold på en såkaldt "akutplads".

Det betyder omvendt, at kost ikke er vederlagsfri, når man modtager sygepleje fra akutfunktion som del af den almindelige hjemmesygepleje eller som et akutteam og samtidig får ophold på for eksempel en aflastningsplads.

Ikke alle har akutpladser
Det er langtfra alle kommuner, der har akutpladser. Ovenikøbet beslutter kommunerne selv, om de har akutpladser.

Kommunerne kan også selv beslutte, om de vil have et akutteam, eller om de vil integrere lignende funktioner i den generelle hjemmesygepleje.

I Ældre Sagen har vi fået mange henvendelser fra medlemmer, der vidner om, at kommuner ikke har tilbudt ophold på akutplads i forlængelse af hospitalsophold, men i stedet på aflastningspladser med brugerbetaling for eksempelvis kost.

Når egenbetaling for kost nu afhænger af, om der er oprettet akutpladser i den enkelte kommune, skaber det en urimelig ulighed i det nære sundhedsvæsen.

Særligt bekymrende set i lyset af den nuværende udvikling med at afkorte indlæggelser og i stedet tilbyde videre behandling og pleje i det nære sundhedsvæsen.

Pivåben dør for brugerbetaling
Døren står med andre ord fortsat pivåben for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Det gælder ikke kun for kost, men også for medicin og befordring.

Det er derfor vigtigt, at der kommer klare regler for henvisning til hjemmesygepleje, herunder til akutpladser, således at det står tydeligt for såvel borger som personale, når der henvises til vederlagsfri sygepleje under sundhedsloven.

Og således vil det være uomgængeligt, at der ikke er brugerbetaling, uanset hvad kommunen kalder pladsen.

Et så vigtigt emne som øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet må ikke parkeres ved, hvad kommunen kan og vil tilbyde, og hvad den enkelte kommune vælger at kalde deres pladser.

Luk i stedet for bagdøren for den fortsatte brugerbetaling i det nære sundhedsvæsen.

Forrige artikel Farmakonomer: Lad os tage medicinsamtalen, så lægerne aflastes Farmakonomer: Lad os tage medicinsamtalen, så lægerne aflastes Næste artikel Hjerteforeningen: Centralt at akutte hjertepatienter visiteres til rigtige sted Hjerteforeningen: Centralt at akutte hjertepatienter visiteres til rigtige sted