Tandlægeformand: Nedsat tilskud betyder ikke mindre efterspørgsel

Af Peter Kaihøj
Tandlæge, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO)

Med forudsigelige mellemrum sætter pressen fokus på tandlægers priser. Der dukker sjældent noget nyt op, men emnet drager alligevel journalister som en magnet.

Desværre er der ikke ligefrem proportionalitet mellem interessen og resultatet.

I programmet Kontant på DR1 16. november blev hesten trukket ud af stalden igen. Denne gang var afsættet en overskridelse af den tilskudsramme, som det offentlige via Regionerne stiller til patienternes rådighed for tandpleje.

Og forargelsen var stor, fordi overskridelsen i 2016 var 300 millioner kroner. Men der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved baggrunden for overskridelsen. Heller ikke af de adspurgte regionspolitikere, der i stedet brugte deres ukendskab og den uventede mulighed for TV-optræden som afsæt for en passende forargelse, når nu regionsvalget alligevel nærmede sig.

For at forstå baggrunden for overskridelsen skal vi se tilbage i tiden. De sidste 30-40 år er det offentliges tilskud til tandpleje faldet fra cirka 40 procent til cirka 17 procent per år. Da borgernes behandlingsbehov ikke afhænger af tilskuddets størrelse, er der altså sket en markant stigning i brugerbetalingen.

Borgernes behov for tandpleje har ikke noget med de afsatte midler at gøre. Og da tandlæger stadig udfører behovsorienteret tandpleje, opstod underskuddet på rammen. 

Peter Kaihøj
Formand, Praktiserende Tandlægers Organisation

300 millioner gik fra tandpleje til fængsler
I 2013 havde daværende finansminister Bjarne Corydon (S) i en sen nattetime desperat brug for 300 millioner kroner for at få finansloven til at hænge sammen. Pengene skulle blandt andet bruges til flere fængsler. Beløbet tog han fra den ramme, der ellers var øremærket tilskud til tandpleje.

I PTO gjorde vi stilfærdigt opmærksom på, at de penge kom til at mangle på tilskudsrammen til tandplejen fremover.

"Tandlæger yder behovsorienteret tandpleje baseret på en faglig diagnose og borgernes behov for tandpleje bliver ikke mindre af, at Corydon tager 300 millioner kroner", sagde PTO dengang.

Det politiske svar var indførelsen af Nationale Kliniske Retningslinjer, hvor borgerne skulle indplaceres i tre grupper afhængig af deres behandlingsbehov. Corydon med flere håbede så på, at man på den måde fik nedsat borgernes behov for tandpleje og tilskuddet holdt sig inden for den med 300 millioner kroner nedsatte ramme.

Men sådan kom det ikke til at gå. Af den simple årsag at borgernes behov for tandpleje ikke har noget med de afsatte midler at gøre. Og da tandlæger stadig udfører behovsorienteret tandpleje, opstod et underskud på rammen i størrelsesordenen 300 millioner kroner.

Det offentliges tilskud til tandpleje, tilskudsrammen, er den samme i dag som i 2012, og hvis den daværende regering ikke havde skåret tilskudsrammen ned i 2013 med 300 millioner kroner, havde pengene passet i dag.

Jeg beklager, hvis ovenstående medfører, at DR og andre medier ikke længere har så god en historie.

Til gengæld er den sand.