Tid til udvikling af almen praksis

Af Pia Kürstein Kjellberg
Senior projektleder, ph.d., Kora

Almen praksis er - og har været - en nøglesten i det danske sundhedsvæsen. Funktionen som gatekeeper og patienternes indgang til sundhedsvæsenet er historisk. I et moderne sundhedsvæsen, hvor specialerne samles, og det kommunale sundhedsområde tager form, er det imidlertid stadig mere væsentligt, at almen praksis udvikles organisatorisk, så sektoren matcher det øvrige sundhedsvæsen.

Praksiskommissionen udpegede for fire år tilbage en række væsentlige udfordringer for almen praksis - herunder både udfordringer hvad angår:

• Kapacitet (er der læger nok?)
• Kvalitet (er kvaliteten ensartet høj?)
• Sammenhæng (er der sammenhæng i indsatsen til kommuner og regioner?)
  

Mangler sammenhæng
Status er fire år efter, at der givetvis er læger nok, men at de er skævt fordelt, og at kvaliteten fortsat varierer. Men "sammenhæng" er nok den største udfordring - i et sundhedsvæsen, der udvikles og vil udvikle.

Det er vigtigt at skabe en struktur, der hjælper lægerne til at prioritere deres tid på de rigtige opgaver, og at give de opgaver fra sig, som mere hensigtsmæssigt kan løses af andre faggrupper - i almen praksis - eller på det (store) kommunale sundhedsområde.

Pia Kürstein Kjellberg
Senior projektleder, ph.d., Kora

Når visionerne foldes ud, er de fleste enige om, hvad det er for en funktion, almenlægen skal spille i fremtidens sundhedsvæsen. Der er en vigtig plads for den almenmedicinske kompetence i det nære sundhedsvæsen som lægefagligt ansvarlig for de patienter, der ikke er indlagt på sygehus - og som en væsentlig aktør i forhold til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

Der er i den nuværende struktur ikke noget i vejen for, at de alment praktiserende læger påtager sig denne rolle, og der ses i flere kommuner og regioner læger, der som frontfigurer viser, hvilken væsentlig funktion almen praksis kan spille - og hvilke fordele der er forbundet med det, for patienter og samfundsøkonomi. Udfordringen kommer, når vi kommer til den store gruppe af alment praktiserende læger, der er så travlt optaget af at passe deres praksis, at de ikke finder tid til at investere i dette samarbejde. Dette "hamsterhjul" er der ikke noget i den nuværende struktur, der hjælper lægerne ud af.

Ud af hamsterhjulet
I tiden for en ny overenskomst er det vigtigt, at der lægges en ambitiøs plan for fremtiden, hvor almen praksis tilpasses den øvrige struktur, der er på sundhedsområdet. Her er der to væsentlige samarbejdsflader, der skal styrkes: den til det specialiserede sundhedsvæsen (sygehuse, praktiserende speciallæger) og den til det kommunale sundhedsvæsen (hjemmepleje, hjemmesygepleje, genoptræning).

Samtidig er det vigtigt at hjælpe almen lægerne ud af det "hamsterhjul", som mange læger føler sig fanget i. Her er det ikke nok at skubbe mere ansvar - og flere opgaver - ned til lægerne og forvente, at de løser dem. Det er også vigtigt at skabe en struktur, der hjælper lægerne til at prioritere deres tid på de rigtige opgaver, og at give de opgaver fra sig, som mere hensigtsmæssigt kan løses af andre faggrupper - i almen praksis - eller på det (store) kommunale sundhedsområde, hvor der er et fintmasket netværk af ikke-lægelige sundhedsaktører (terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter) omkring den enkelte borger.

Almen praksis spiller en væsentlig rolle i fremtidens sundhedsvæsen, men organisationsstrukturen skal ændres, før rollen kan indtages. En ny overenskomst giver nye muligheder, men skal også fyldes ud.