Tidligere direktør i Socialstyrelsen er ny landsformand i Bedre Psykiatri

NAVNE: Knud Aarup blev lørdag aften valgt til landsformand for Bedre Psykiatri.

Knud Aarup er blevet valgt til landsformand for Bedre Psykiatri.

Den 63-årige århusianer har tidligere været direktør i Socialstyrelsen, ligesom han har været social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune og Børne- og ungedirektør i Horsens. Han er uddannet cand.scient.pol. og forfatter til flere bøger og artikler om socialt udsatte, frivilligt arbejde og politik. Desuden er han selv pårørende i psykiatrien.

Knud Aarup vil som ny formand i særlig grad kæmpe for bedre inddragelse af og støtte til pårørende, ligesom det ligger ham meget på sinde at arbejde for, at flere mennesker med psykiske sygdomme kan fortsætte med uddannelse eller arbejdsliv. 

Knud Aarup er i forvejen medlem af Bedre Psykiatris Præsidium, ligesom han er medlem af Frivilligrådet for Bedre Psykiatri og Formand for Aarhus Kommunes Udsatteråd.

Bedre Psykiatri er med godt 13.000 medlemmer og 60 lokalafdelinger Danmarks største medlemsforening på psykiatriområdet.

Login