Udvalg: Psykiatrien skal have flere penge

PSYKIATRI: Hvis psykiatrien for alvor skal løftes, skal der afsættes flere penge til området, vurderer regeringens psykiatriudvalg, der afgav rapport fredag. Sundhedsministeren tøver.
Foto: Colourbox
Lasse LangeKasper Frandsen
Kvalitet koster.

Det er budskabet fra regeringens psykiatriudvalg, der fredag fremlagde sin længe ventede rapport.

"Det er udvalgets vurdering, at den nye ramme og retning for psykiatrien ikke kan gives indhold uden, at de forslag, som skal bidrage hertil, tilføres ressourcer," skriver udvalget i sin rapport og fortsætter:

"Som led i en langsigtet plan finder udvalget, at der frem mod 2020 skal prioriteres midler til at understøtte en udvikling af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, som tager afsæt i den nye ramme og retning og i udvalgets forslag."

Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at "regeringen vil prioritere det psykiatriske område", og "psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme".

Men det er uklart, hvorvidt regeringen mener, at det er nødvendigt at give området en solid økonomisk saltvandsindprøjtning ved på finansloven at afsætte markant flere midler til psykiatri, som aktørerne har efterlyst længe.

Og der er et "økonomisk efterslæg i psykiatrien", erkendte sundhedsminister Astrid Krag (SF) fredag, da hun modtog udvalgets rapport og lovede, at hun ville prioiritere området i forbindelse med årets satspuljeforhandlinger og andre forhandlinger om økonomi, som hun deltager i.

Hun ville dog ikke love et generelt økonomisk løft til psykiatrien, men lagde i stedet vægt på, at man kan gøre rigtig mange ting uden at bruge flere penge.

Udvalg: Nedbringelse af tvang koster
Derudover fremhævede Astrid Krag, at regeringen har tænkt sig at lave konkrete mål for nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.

Men det koster penge, understregede udvalgets formand og Sundhedsstyrelsens direktør, Vagn Nielsen, over for Altinget.dk, da han overdrog udvalgets rapport fredag.

"Generelt er det vurderingen, at det kræver et kompetenceløft, og det koster nogle penge," sagde han.

Er det udvalgets vurdering, at man kan ligestille psykiatrien med somatikken, uden at der afsættes nye permanente penge på finansloven?

"Der er mange forslag, der kan gøres inden for de eksisterende rammer, men der er også forslag, som kræver ressourcer, hvis de skal gennemføres i fuldt omfang. Det gælder for eksempel uddannelsen af personalet," sagde Vagn Nielsen.

Psykiatriudvalgets rapport indeholder både forslag, der kan gennemføres inden for de eksisterende økonomiske rammer, og forslag, der koster penge.

Hvor langt kan man nå med de gratis forslag?

"Det er svært at sige," sagde Vagn Nielsen.

Aktører: Der skal penge til
Men flere penge er afgørende. Det mener Lægeforeningen, der vil have ventelisterne ned og mindske tvang i psykiatrien. Og det kræver, at politikerne skal sikre den nødvendige kapacitet i den kommende psykiatriplan.

"Kræft og hjertesygdomme har de seneste år fået målrettede planer, som brede flertal i Folketinget har prioriteret. På samme måde skal politikerne tage ansvaret på sig og koble ambitiøse mål med den nødvendige finansiering, når det gælder psykiatrien. Ellers risikerer vi, at et grundigt og ambitiøst arbejde i psykiatriudvalget reelt er spildt", siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Også i pårørende- og patientorganisationen SIND efterspørger man også ekstra penge til et føre en ny psykiatriplanen ud i livet.

"Vi kommer ikke langt nok uden flere ressourcer til psykiatrien. Økonomien til at indfri ambitionerne mangler. Vi foreslår som minimum 300 mio. kr. ekstra årligt i seks år, så psykiatrien i år 2020 har indhentet efterslæbet på 1,8 mia. kr. i forhold til fysiske sygdomme, som Folketinget hidtil har prioriteret højere," siger Knud Kristensen.

Knud Kristensen, der er medlem af psykiatriudvalget, fremhæver, at udvalgets rapport bidrager med masser af viden om, hvad der virker og ikke virker.

"Nu handler det om systematisk at udvikle rutiner, lovgivning og frem for alt de økonomiske rammer, så udviklingen kan tage fart. Regeringen og oppositionen står over for en vigtig opgave, hvor vi håber på et bredt og åbent samarbejde - ligesom i udvalget - om at skabe helt nødvendige resultater hurtigt. Sindslidelser er Danmarks mest oversete folkesygdom, og behovet er presserende for forbedringer," siger han.

Patienter er hele mennesker
Udover penge har udvalget især fokus på, at der er behov for en ny holdning og tilgang til mennesker med psykiske lidelser.

"Mennesker med psykiske lidelser må ikke opfattes som 'værende sin lidelse', men skal først og fremmest mødes som mennesker, der - som alle andre - har forskellige ressourcer, muligheder og problemer og en psykisk lidelse," skriver udvalget.

I forlængelse af det er det vigtigt, at psykiatriske patienter ikke som udgangspunkt ses som kronisk syge, mener udvalget. I stedet bør indsatsen have fokus på mulighederne for at komme sig og få en almindelig hverdag med uddannelse eller arbejde.

"Det er vigtigt, at værdier som selvbestemmelse, inddragelse, recovery og inklusion udgør en væsentlig del af grundlaget for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det udvalgets anbefaling, at den nye ramme og retning, baseret på disse værdier, udgør fundamentet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og således indgår både i det daglige arbejde for og med mennesker med psykiske lidelser og deres netværk og i planlægning, tilrettelæggelse og samarbejdet om indsatser og forløb," skriver udvalget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00