V og K tvivler på psykiatriaftale før valg: ”Det har været lidt useriøst indtil nu”

Psykiatriforhandlingerne foregår i blinde, fordi partierne ikke kan få indsigt i, hvor mange penge til forskellige tiltag, der er at forhandle om, lyder kritikken fra V og K. R kalder forhandlingerne svære, når regeringen ikke lægger tal på bordet.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Simon LesselOle Nikolaj Møbjerg Toft

Venstre og Konservative har selv presset på måned efter måned for en aftale om en tiårsplan for psykiatrien.

Men nu sår de borgerlige partier tvivl om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at indgå en aftale før valget.

For mens partierne forhandler om en psykiatriplan, skal der i de kommende måneder være parallelle forhandlinger om, hvor mange penge fra finansloven for 2023, der skal bruges på tiårsplanen. Udover at der er uklarhed om, hvor mange penge der reelt bliver til psykiatrien, mener de borgerlige partier heller ikke, at de kan få svar på, hvad regeringens forslag til forskellige initiativer koster.

0:000:00