Valgstress

Venstres vandbærere har travlt med at sprede falske valgrygter for at stresse oppositionen, alt i mens statsministeren i ro og mag kan gennemføre sin drejebog frem mod den valgdato, kun Fogh kender.
Rasmus Nielsen

Det vil være risky business for Fogh at vente med at afholde folketingsvalget samtidig med kommunalvalget i november 2005. Derfor forekommer et valg i forsommeren 2005 stadig som det mest sandsynlige.<

Rasmus Nielsen
Altinget.dk
”FV-04” STOD DER på materialet, da Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen og partisekretær Jens Skipper Rasmussen i onsdags holdt seminar for partiets jyske folketingskandidater. FV-04 for folketingsvalg i år.

Seminaret blev holdt for at give det sidste input og for at styrke korpsånden op til det ”nært forestående folketingsvalg,” som det hed i indbydelsen.

Denne tilsyneladende kendsgerning om valg inden jul fra en så autoritativ kilde som statsministerens partiledelse matcher meget godt med de stærkt tiltagende valgrygter hér indenfor murene i den forgangne uge.

ARGUMENTERNE FOR VALG er bl.a., at VKO i måling på måling står til fortsat flertal, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen trykker på knappen nu. Regeringsgrundlaget er omtrent gennemført, ja der er endog indgået et vidtgående forlig om fremtidens kommuner og amter med Dansk Folkeparti, som ikke blev nævnt i hverken valgkampen i 2001 og indskrevet i regeringens arbejdsprogram. Derfor kan der være god ræson i at søge vælgernes samtykke til strukturreformen.

0:000:00