Virksomhed: Regeringen tier om ufrivillig barnløshed

Af Enrique Alvarez
Managing director og general manager, Merck

Corona, klima og bæredygtighed er det, vi alle taler om og helliger det meste af den politiske beslutningskraft til i disse dage. Og det er naturligvis altafgørende, at vi her træffer de rigtige politiske beslutninger.

Vi står dog imidlertid også over for en helt anden udfordring, som fuldstæn­dig kan erodere fundamentet og bæredygtigheden i Danmark og den vestlige verden. Fødsels­raten i Danmark er de sidste mange år faldet.

Det kan ikke fortsætte, hvis vi vil bevare de vel­færds­samfund, vi kender i dag.

Ingen udmelding fra regeringen
Ufrivillig barnløshed har tidligere været en sag for partierne i rød blok, som har været fortalere for, at det bør være gratis for barnløse par og enlige at få fertilitetsbehandling i offentligt regi.

Samtidig har man ligeledes fremlagt et forslag om behovet for en national fertilitetsplan. I disse dage er et politisk flertal klar til at se på en lovændring om nedfrosne æg til fertilitetsbehandling. Vi har dog endnu ikke set en udmelding fra regeringen. Hvad skyldes det?

Fertiliteten falder stødt, og mere end hver tiende dansker lider af ufrivillig barnløshed. Det gør det til den hyppigste kroniske sygdom blandt danskere i alderen 25 til 44 år og en eksistentiel trussel mod vores samfund.

Barnløshed er ikke alene individets problem, det er et samfundsproblem. Det bør løses i fællesskab, og det er vigtigt, at vi anerkender, at ufrivillig barnløshed er en afgørende samfundsmæssig problemstilling, som har vidtrækkende konsekvenser for vores samfund.

Enrique Alvarez
Managing director og general manager, Merck

Det er bare ikke den måde, vi taler om det på. Vi har som samfund ladet udfordringerne med de faldende fødselstal være en ærgerlig konsekvens af hundredtusindvis af danske familiers indivi­duelle valg og fravalg.

Og vi har indtil videre ikke defineret det som en højt prioriteret fælles udfordring og en klar politisk vision at hæve fødselsraten i Danmark.

Den offentlige debat
Den offentlige debat om fertilitet er på ingen måde fraværende. Tema­er om fødselstal samt vilkår for at sætte børn i verden op­tager både eks­per­ter, politik­ere og befolkningen.

Debatter om fertilitet tager imidlertid ofte ud­gangs­punkt i personlige fortællinger om ufri­vil­lig barnløshed, adgang til be­hand­ling og vilkårene for at få børn sideløbende med uddannelse og karriere.

Fertilitet har dog kun i begrænset udstrækning været på den poli­ti­s­ke dagsorden i Folketinget gen­nem de sidste otte til 10 år – og uden at det er resulteret i større, samlede politiske initiativer på om­rådet.

Konsekvenserne rammer alle
I Danmark fødes der i dag kun 1,7 børn per husstand, og der findes mange bud på, hvad årsagen til de faldende fødselsrater er.

En del af for­kla­ringen findes givetvis i de strukturelle udfordringer i vores samfund, hvor mange på grund af boligforhold, økonomi, uddannelsesforløb samt fokus på karriere i 20’erne og begyndelsen af 30’erne venter med at få børn, og senere i livet får færre børn eller har svært ved at få dem.

Samtidig har verdenssundhedsorganisationen, WHO, anerkendt ufrivillig barnløshed som en sygdom, og vi bør derfor indse, at der er et stigende og meget på­træng­­ende be­hov for at tale endnu mere om fertilitet, fødsels­tal med videre i et sam­funds­perspektiv, fordi konsekvenserne ikke blot rammer den enkelte familie. Det vedrører os alle – socialt, økonomisk og politisk.