Administrerende direktør til Diakonissestiftelsen - Frederiksberg / Danmark

Den moderne værdibårne velfærdsaktør med 160 års historie Vi søger en ny administrerende direktør til at stå i spidsen for Diakonissestiftelsen og de ambitiøse planer om flere friplejehjem, nye velfærdsydelser og stærkere sociale fællesskaber. Alt sammen med udgangspunkt i det stærke fundament som Diakonissestiftelsen bygger på. Diakonissestiftelsen er en moderne velfærdsaktør med en flot historie og stærke værdier. Vi arbejder for at skabe livskvalitet ved at se det enkelte menneske og tilbyde velfærdsydelser i høj kvalitet, og vi har 160 års erfaring med at uddanne og drage omsorg for mennesker. Vores insisteren på medmenneskelighed, ordentlighed, faglighed, synergi og nytænkning betyder, at Diakonissestiftelsen ikke bare er en arbejdsplads, men et levende miljø for medarbejdere, beboere, frivillige, lejere og studerende. Som administrerende direktør kommer du til at stå i spidsen for 430 dygtige ledere og medarbejdere og 9 forretningsområder. Den rette adm. direktør har erfaring med topledelse i en kompleks organisation, har stort kendskab til velfærdssektoren, og skal have lyst til nærværende ledelse og evne at drive egne projekter i mål. Læs mere om stillingen HER og hvad vi ønsker af en ny adm. direktør, eller kontakt chefkonsulent Henriette von Essen-Leise, Mercuri Urval på tlf. 2943 5048 hvis du vil vide mere. Ansøgningsfrist: den 4. januar 2023 kl. 9.00
    Om Diakonissestiftelsen
    Diakonissestiftelsen blev stiftet i 1863 og i dag er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Vi har hovedsæde i smukke bygninger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg samt plejehjem, sundhedscenter og bofællesskab i Gentofte Kommune ned mod Gentofte sø. Vi leverer dagligt omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen