Din nye arbejdsplads
Sundhedspolitik, Kommunikation og Analyse er en nyoprettet afdeling, der samler to tidligere afdelinger.
Som afdelingschef for Sundhedspolitik, Kommunikation og Analyse får du en nøglerolle i sikring af Lægeforeningens stærke sundhedspolitiske position. Du får ansvar for at bistå Lægeforeningens formand og bestyrelse med foreningens politiske interessevaretagelse og politiske kommunikation samt konkret sikre udvikling af Lægeforeningens sundhedspolitiske standpunkter med afsæt i medlemmernes interesser og bestyrelsens strategi.
Den sundhedspolitiske dagsorden er bred og det er afdelingens opgaver også - prioritering, psykiatri, forebyggelse, kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse, digitalisering m.v. Samtidigt er der et gennemgående fokus på udfordringerne med arbejdskraft og ulighed i sundhed.
I sammenhæng hermed kommer pressehåndtering og kommunikation i forbindelse med politiske kampagner, mærkesager og analyser med fokus på alle grene af kommunikation og public affairs.
Der er 19 medarbejdere i afdelingen med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Samarbejde på tværs af fagligheder er vigtigt for at lykkedes med at løfte opgaverne med høj kvalitet.
Du bliver en del af en chefgruppe, hvor der er mange samarbejdsflader på tværs af afdelingerne, og hvor det er vigtigt, at vi understøtter hinanden og fungerer som et samlet ledelsesteam. Du vil referere til den administrerende direktør.
Dine opgaver
Som afdelingschef for Sundhedspolitik, Kommunikation og Analyse vil du have en afgørende rolle i at påvirke og forme sundhedspolitikken i Danmark. Du vil være ansvarlig for at udvikle og implementere strategier, der fremmer Lægeforeningens mål.
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Udvikling af bestyrelsens politiske anbefalinger og strategier
- Overvågning og analyse af sundhedspolitiske emner og tendenser
- Kommunikation og pressehåndtering i forhold til politiske beslutningstagere og medlemmer
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at fremme lægefagets interesser
- Ledelse af en dedikeret afdeling af medarbejdere inden for sundhedspolitik, kommunikation og analyse.
- Erfaring med politikudvikling og ledelse af politisk interessevaretagelse
- Kendskab til sundhedspolitik og aktørlandskabet på feltet
- Indsigt og interesse for kommunikation og presse
- Løsningsorienterede og motiverende ledelsesstil, der understøtter at viden bliver delt og udnyttet på bedst mulig vis
- Talent for at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, internt såvel som eksternt.
- Evner at lede komplekse processer og er metodisk og analytisk stærk
- Tænker strategisk og kan drive forandringer
Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.
Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.
Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.