Institutchef for Terapeut- og Jordemoderuddannelser
Vi søger en institutchef, som har solid ledererfaring og brænder for uddannelse af unge mennesker. Du skal stå i spidsen for fire forskellige uddannelser, og det er derfor vigtigt, at du har evnen til at strukturere og bevare overblikket i en hverdag, hvor nye dagsordener hele tiden opstår, hvor opgaveporteføljen er kompleks og hvor du står over for mange modsatrettede interesser. Det er afgørende, at du er god til at indgå i relationer og kan skabe følgeskab samt, at du hviler i din egen lederrolle med modet til at kunne træffe de rigtige beslutninger.

Som institutchef for Terapeut- og Jordemoderuddannelser (ITJ) kommer du sammen med resten af Københavns Professionshøjskole (KP) til at tage aktivt del i at løse de udfordringer, vi som organisation står over for i relation til at varetage uddannelsen af fremtidens velfærdsprofessionelle og bidrage til udviklingen af deres professioner. Nøglen til at realisere vores ambitioner ligger i vores strategiske pejlemærke, - at vi som ét samlet KP skal være fælles om fremragende undervisning. Som institutchef skal du gå forrest på dit eget institut, og i et tæt samarbejde med dine ledere og medarbejdere skal du sikre, at de strategiske indsatser kommer til at leve ude i alle faglige miljøer og bliver kulturskabende for den måde, hvorpå vi på KP skaber uddannelse sammen med vores studerende. Du har ledelsesansvar for fem uddannelsesledere, og instituttet har cirka 130 medarbejdere. Du refererer til dekanen for Det Sundhedsfaglige Fakultet og indgår i fakultetsledelsen sammen med to chefkollegaer. Om jobbet Kernen i dit job er, gennem dine ledere, at sikre en fortsat høj faglig kvalitet af instituttets grunduddannelser samt forsknings- og udviklingsindsatser. Vi skal tage tegn af omverdenens behov således, at vores dimittender matcher de krav, der stilles til fremtidens sundhedsvæsen. Lige nu er de væsentligste dagsordner: Faldet i antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne, manglen på kompetencer i sundhedsvæsenet, udflytning af uddannelsespladser samt sikring af et godt arbejdsmiljø og stærkt arbejdsfællesskab på instituttet. Dit ledelsesansvar omfatter strategiske, faglige, økonomiske, kvalitets- og driftsmæssige opgaver. Dine vigtigste fokusområder er:
  • At bidrage til realiseringen af KP's ambitiøse strategi 'Fælles om fremragende undervisning' ved at sætte tydelig retning og følge de strategiske indsatser til dørs sammen med din ledergruppe og gennem inddragelse af medarbejderne i hele instituttet
  • At tegne instituttets uddannelser samt forsknings- og udviklingsindsatser både indadtil og i forhold til omverdenen, herunder varetage samarbejdet med eksterne interessenter omkring uddannelsernes udvikling, finansieringen af forskningsprojekter m.v.
  • At lede uddannelserne gennem de fem ledere, blandt andet ved at have fokus på et velfungerende arbejdsfællesskab i ledergruppen, der sammen tager ansvar for instituttets udvikling og sætter retning for underviserkollegiet. Grundlaget for ledelsen er KP's 6 ledelsesprincipper
  • At være en aktiv medspiller i fakultetsledelsen på Det Sundhedsfaglige Fakultet, hvor du i tæt samarbejde med dekanen og dine to institutchefkollegaer drøfter strategiske indsatser, ledelsesmæssige udfordringer og succeser og har et naturligt rum for videndeling og sparring
  • At understøtte og bidrage til fortsat udvikling af et godt arbejdsmiljø på instituttet i tæt samarbejde med arbejdsmiljølederen, ledergruppen og de tillidsvalgte.
Om dig Uddannelse og erfaring Vi forestiller os, at du har:
  • Solide ledelseskompetencer samt mangeårig erfaring med ledelse på samme niveau. Måske kommer du fra uddannelses- eller forskningsområdet eller fra sundhedssektoren. Men du kan også have erfaringer fra andre områder
  • En professionsfaglig uddannelsesbaggrund inden for sundhedssektoren suppleret med relevant lederuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Erfaring som overordnet ansvarlig for større forsknings- og udviklingsprogrammer, hvor opbygning af partnerskaber samt funding har spillet en rolle
  • Et veludbygget netværk blandt en eller flere af uddannelsernes aftagere og interessenter
  • Stået i spidsen for forandrings-, implementerings- og effektiviseringsprocesser
  • Solid erfaring med drift, økonomistyring og administrativ ledelse.
Personlige kompetencer Vi forestiller os, at du:
  • Er visionær og ambitiøs på såvel uddannelsernes som organisationens vegne
  • Er strategisk stærk og i stand til både at anlægge et langsigtet perspektiv på uddannelserne og på professionernes praksis samt til at arbejde her og nu med strategiimplementering. Du evner at balancere mellem det daglige udviklende og de overordnede strategiske dagsordener. Du orienterer dig mod resultaterne og har et vedvarende fokus på kerneopgaven
  • Er dygtig til at navigere i en stor, kompleks og politisk styret organisation og dens omverden. Du kan med sikker professionalisme repræsentere KP og instituttets uddannelser eksternt over for relevante aktører og interessenter og trives med at opbygge og vedligeholde relevante netværksrelationer
  • Hviler i dig selv med soliditet og legitimitet i din lederrolle. Du har blik for helheden og sans for detaljen. Du er samtidig relationel stærk med en udpræget vilje til samarbejde med blik for det tværgående
  • Formår gennem empati, dialog samt tydelig og engagerende kommunikation at skabe følgeskab. Du formår i dén forbindelse at sætte faglig retning og mobilisere faglig stolthed og engagement hos dine medarbejdere.
Om os ITJ er en del af Det Sundhedsfaglige Fakultet. De fire uddannelser, vi udbyder, er fysioterapeut-, ergoterapeut,-psykomotorik- og jordemoderuddannelserne. Vi har cirka 1950 studerende og er cirka 130 medarbejdere, hvor størstedelen er undervisere. Ud over undervisning arbejdes der med etablering af to forsknings- og udviklingsprogrammer. Som chef bliver du en del af KP's samlede ledelsesfællesskab bestående af cirka 100 chefer og ledere. På KP har vi en ambition om, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i vores fælles ledelsesgrundlag, sådan at alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse i at udfolde din ledelsesopgave inden for denne ramme. Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som institutchef med start den 1. februar 2023. Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid. Dit primære arbejdssted vil være på Campus Sigurdsgade, Sigurdsgade 26, 2200 København N. Da ITJ har uddannelser beliggende på KP's lokationer i Hillerød, skal du være indstillet på jævnligt at tilbringe hele arbejdsdage på Campus Hillerød, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød. Vil du vide mere? Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning 'Fælles om fremragende undervisning' på www.kp.dk. For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte dekan Randi Brinckmann på tlf.: +45 5163 2800​​. Interesseret? Der er tale om et genopslag af stillingen, idet vi gerne vil udvide ansøgerfeltet. Send din ansøgning og CV senest den 2. december 2022. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden.. Vi forventer at afholde første samtalerunde mandag den 12. december 2022. Kandidater, der inviteres videre til anden samtalerunde, vil skulle afsætte tid til at udfylde to tests digitalt med svarfrist ved udgangen af onsdag den 14. december. Testtilbagemelding finder sted mandag den 19. december. Anden samtalerunde finder sted onsdag den 21. december. Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
    Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

    På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

    Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen