Lægeforeningen søger konsulent til at præge dansk sundhedspolitik med skarpe analyser
Vil du være en del af et hold, der laver solide og nyskabende analyser, der flytter den sundhedspolitiske dagsorden til gavn for samfundet og vores mere end 34.000 medlemmer? Så er du måske Lægeforeningens nye analysekonsulent.

Din nye arbejdsplads I Lægeforeningen kan du gøre en positiv forskel for lægerne, patienterne og sundhedsvæsenet. Vi er i alt 14 medarbejdere i politik- og analyseområdet, der tager sig af en bred palet af opgaver fra sundhedspolitik til kvalitative og kvantitative analyser. Vores opgaver omfatter rådgivning af vores politikere, politiske udspil, udarbejdelse af sundhedspolitiske analyser osv. Dine opgaver Som analysekonsulent bidrager du til den politiske interessevaretagelse ved bl.a. at sætte tal på forslag og ved at udvikle nye analyser baseret på tilgængelige opgørelser fra sundhedsmyndighederne m.m., der kan sætte en politisk dagsorden. Lægeforeningens arbejde nyder stor anerkendelse, og du og dine kollegaer er ansvarlige for at holde den høje standard og udvikle det politiske arbejde. Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at:
  • Benytte eksisterende analyser og data til dagsordenssættende politiske løsninger og nyheder
  • Udarbejde konsekvensberegninger og analyser, der kan belyse politiske beslutninger og forslag
  • Oparbejde ekspertise på udvalgte områder såsom det nære sundhedsvæsen eller lægeuddannelse og kende de lægefaglige vinkler
  • Bidrage til at afsøge holdninger blandt medlemmerne via løbende surveyanalyser m.m.
Vi er et lille analysesekretariat, hvilket gør at du får meget ansvar for egne opgaver. Men du skal naturligvis ikke arbejde alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden fra idé over analyse til kommunikation, ofte i et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Din profil Du har en længere videregående uddannelse indenfor fx økonomi, samfundsvidenskab eller folkesundhed. Erfaring fra en politisk organisation eller myndighed på sundheds- eller socialområdet er en klar fordel. Men det vigtigste er, at du har mod på og flair for at være en aktiv medspiller i projekter, der involverer politikudvikling og analyser af høj kvalitet. Personligt repræsenterer du vores værdier om nytænkning, tværgående samarbejde og høj faglighed. Du tager ansvar for egen udvikling og for områdets videreudvikling. Derudover er du:
  • God til at udvikle, gennemføre og formidle analyser skriftligt til medlemmer og omverden
  • Vant til at oversætte kompliceret stof til medlemmer, politikere og embedsmænd
  • En ambitiøs holdspiller der tager ansvar for de fælles opgaver og samarbejder naturligt
  • Erfaren med registeranalyse, økonomisk analyse, effektmåling og konsekvensberegninger
Yderligere oplysninger Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i henhold til gældende husaftale med arbejdsgiverbetalt pensionsordning samt 7 ugers optjent ferie. Vil du vide mere, kan du kontakte chefanalytiker Jesper Allerup, tlf. 2628 1637. Læs om behandling af dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere. Søg stillingen Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Upload dit CV, din ansøgning og dit uddannelsesbevis via vores rekrutteringssystem senest onsdag den 7. december 2022 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler og ansættelsesstart er hurtigst muligt. Vi gør opmærksom på at din ansøgning kun vil komme i betragtning, hvis den uploades via vores rekrutteringssystem.
    Lægeforeningen varetager lægestandens interesser i sager af samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.

    Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen