Leder for nyt videnscenter for psykoterapi
Vil du stå i spidsen for at opbygge et fagligt fyrtårn for psykoterapi? Har du erfaring med vidensarbejde, og har du stærke kommunikative kompetencer? Evner du at sætte en retning gennem en inddragende ledelsesstil? Så kan det være, du er den rette til at opbygge det kommende videnscenter for psykoterapi.

Søg dette job
Det nye videnscenter for psykoterapi vil have flere formål, men omdrejningspunktet er at bidrage til at udvikle fagligheden og kendskabet til faget. Det vil derfor være en central opgave for den nye leder i samarbejde med fondsbestyrelsen at udarbejde en plan for opstartsfasen, herunder ansættelse af øvrige medarbejdere samt etablere et godt samarbejde med Dansk Psykoterapeutforening. Hvem er du? Vi søger en kompetent og dynamisk leder af et nyt videnscenter for psykoterapi. Den ideelle kandidat kan arbejde i krydsfeltet mellem vidensarbejdet og formidlingen. Vi er på udkig efter en kandidat, som mestrer opbygningen af et videnscenter såvel som det faglige fundament for centrets fremtidige virke. Du har derudover:
  • en empatisk og inkluderende ledelsesstil og -erfaring, der sikrer, at medarbejdernes kompetencer og viden omsættes til konkrete resultater
  • solid og indgående erfaring ift. at arbejde med at indsamle, bearbejde og omsætte viden til specifikke målgrupper, gerne fra en tænketank, videnscenter eller lignende
  • stærke analytiske kompetencer og erfaring mht. at arbejde systematisk, herunder også med metoder og teoretiske tilgange, uden at miste overblikket
  • betydelige kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer
  • kompetencer mht. samarbejde og dialog internt samt eksternt
Mht. uddannelsesmæssig baggrund forventer vi en længerevarende videregående uddannelse eller tilsvarende. Du kan læse den udvidede jobprofil her. Om os Som leder af videncentret refererer du til bestyrelsen i Nektar Fonden af 2021. Fonden er en almennyttig og erhvervsdrivende fond, der har til formål at forbedre den mentale sundhed ved at fremme og understøtte psykoterapien i Danmark. Videncentret får lokalefællesskab med Dansk Psykoterapuetforening i det indre København. Du kan læse mere om fonden på nektarfondenaf2021.dk. Du kan læse mere om Dansk Psykoterapeutfiorening, herunder sekretariatet, på psykoterapeutforeningen.dk Ansøgningsfrist m.m. Ansøgningsfrist er d. 12. august 2022 med forventet ansættelse d. 1. november. Yderligere oplysninger kan fås hos formand for Nektar Fonden af 2021, Erik Wasli, på 30 95 06 71 eller ew@nektarfondenaf2021.dk Ansøgning og CV sendes til Erik Wasli på ew@nektarfondenaf2021.dk
    Søg dette job

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen