Hvorfor monitoreres kroniske hudsygdomme ikke?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor kroniske hudsygdomme ikke monitoreres, og om ministeren vil overveje at inkludere kroniske hudsygdomme i Den Nationale Sundhedsprofil, idet op mod 500.000 danskere lever med kronisk hudsygdom?
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kan oplyse følgende:
”Sygdomme vil ofte være belyst ved sundhedsregistre, og der er mulighed for at koble sundhedsprofildata med sundhedsregistre pga. cpr.nr. Fx indberetter sygehuse behandling for hudsygdomme til Landspatientregisteret.
Den Nationale Sundhedsprofil indeholder data om sundhed blandt borgere i alderen 16 år og derover. Sundhedsprofilen skal bidrage til at kvalificere og målrette arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i kommunerne og regionerne.
Den er etableret ved en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet i 2009 om at sammenlægge forskellige lokale sundhedsprofiler til én fælles national sundhedsprofil.
De fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed/Sundhedsstyrelsen indsamler i seks samtidige spørgeskemaundersøgelser besvarelser fra i alt ca. 180.000 borgere hvert fjerde år. Regionerne finansierer egne omkostninger ved undersøgelse og databearbejdning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finansierer omkostningerne hos Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
Spørgeskemaet i de seks undersøgelser består af ca. 50 fælles spørgsmål, som danner den nationale sundhedsprofil, og ca. 50 lokale spørgsmål, som hver part selv fastlægger. Parterne har en grundig proces med gennemgang af de fælles spørgsmål op til hver dataindsamling. I denne proces indgår også KL og repræsentanter for kommunerne.
I justering af spørgeskemaet tager parterne hensyn til faglige kriterier: relevans, brugbarhed og tidsserie. En tidsserie viser data om det samme spørgsmål fra flere år, så udviklingen på området kan følges. Databrud i tidsserier opstår fx ved, at der foretages ændringer i formuleringen i et spørgsmål eller i svarkategorierne.
Brugbarhed af data forudsætter høj datakvalitet, dvs. bl.a. høj svarprocent. Længden af spørgeskemaet har stor betydning for hvor mange, der besvarer hele spørgeskemaet. Muligheden for at medtage nye spørgsmål forudsætter derfor ofte, at der er andre spørgsmål, der udelades.
Spørgsmålet om kroniske sygdomme er et af de fælles spørgsmål. Spørgsmålet blev udviklet til den første dataindsamling og er opstået som en samling af de spørgsmål om sygdomme, som var blev stillet i de lokale profiler, som lå forud for den nationale sundhedsprofil. Spørgsmålet er blevet stillet i alle fire dataindsamling, dvs. der er en tidsserie for dette spørgsmål.”