Dansk tandlæge er valgt til Europa-Parlamentet for Brexit Party

Den danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen stillede op til Europa-Parlamentet for det britiske EU-kritiske parti Brexit Party. Nu er han blevet valgt ind.

Birgitte Søe

Nu kan Henrik Overgaard-Nielsen ændre sin titel fra tandlæge til EU-parlamentariker, efter at det natten til mandag stod klart, at han er en af de kandidater fra det britiske og EU-kritiske parti Brexit Party, der er blevet valgt. 

Hans mærkesag er at få briterne ud af EU så hurtigt som muligt.

"Jeg stiller op for at få politikerne til at gennemføre det Brexit, som befolkningen har besluttet. Det handler ikke om immigration. Det handler om demokrati. Folk er vrede over, at politikerne foretager sig alle mulige krumspring for ikke at gøre det," udtalte han søndag 19. maj i Berlingske.

Henrik Overgaard-Nielsen har længe været kritisk over for det europæiske projekt, da han i 1992 var med i front for at bekæmpe Maastricht-traktaten, ligesom hans far var en af frontfigurerne bag modstanden af Danmarks indtrædelse i EU. 

Til daglig bor Henrik Overgaard-Nielsen i London.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00