Om  
Henning Torbøl Mouridsen

Dødsfald: Kræftforsker, professor Henning Torbøl Mouridsen (80)

Forsker i brystkræft, professor, overlæge, dr.med. Henning Torbøl Mouridsen, Holte, er død, 80 år gammel. Han bisættes 24. oktober.

Rasmus Nielsen

Den internationalt kendte brystkræftforsker, professor, overlæge, dr.med. Henning Torbøl Mouridsen – rektorsønnen fra Charlottenlund – blev læge fra Københavns Universitet i 1964 og dr.med. i 1972.  

Han var overlæge på Finseninstituttet 1976-90 og siden ved Rigshospitalet 1990-2009. Han blev desuden professor ved Københavns Universitet i 2003.

I 2004 gav han mange kvinder med ængstelse for brystkræft håb, da han sagde: 

"En blodprøve vil om ganske få år med stor sikkerhed kunne udpege de kvinder, der har spirende brystkræft, og dermed vil man kunne sætte ind med behandling meget tidligere, end tilfældet er i dag. Dem vil man så eksempelvis tilbyde en scanning. I ni af ti tilfælde vil man hos disse kvinder finde en lille kræftknude."

Brystkræft er den næsthyppigste kræfttype blandt danske kvinder – kun overgået af lungekræft.

Henning Mouridsens internationale orientering gav sig blandt andet udslag i, at han i årene 1980-83 var formand for European Organization for Research and Treatment of Cancer, Breast Cancer Group. Han var også medarrangør af internationale cancerkongresser.

Afdøde modtog en række legater og priser, herunder Kræftens Bekæmpelses Seniorforskerpris i 2000.

Den overlevende ægtefælle siden 1964, ergoterapeut Birgitte Høgh Mouridsen, oplyser, at bisættelsen af hendes mand, der også blev far, farfar og morfar, finder sted fra Søllerød Kirke torsdag 24. oktober klokken 14. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Torbøl Mouridsen

Fhv. overlæge & professor, Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet
cand.med. (Københavns Uni. 1964), dr.med. (1972)

0:000:00