Om  
Erik Harr

Folkemøde Møn har valgt ny formand til at genoptage folkemødet

Direktør i Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) Erik Harr er blevet valgt som ny formand for Folkemøde Møn og skal dermed stå i spidsen for folkemødet i august.

Ghita Nidam Møller

Efter et års coronapause har Folkemødet Møn valgt direktør, forfatter og ledelsesrådgiver Erik Harr til at genoptage den årlige samling af organisationer, foreninger og borgere på Møn.

Det oplyser Erik Harr til Altinget. 

Direktør i Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) og virksomhedsejer Erik Harr påtager sig dermed den ledende rolle i planlægningen af Folkemødet Møn til at skabe rammer for debat og dialog mellem organisationer, civilsamfund og borgere om den måde, de sociale, økonomiske og politiske mekanismer bedst muligt kan spille sammen.

"Vi har et mål om at være Danmarks mest folkelige Folkemøde. Det skal løftes, udvikles og opleves i fællesskab. Vi vil bidrage til dannelse og inspiration på tværs af alder, køn og oprindelse inden for årets udvalgte temaer," udtaler han.

Til dette kan han trække på sine ledererfaringer og indsigt gennem sin karriere, der har ført til, at han i 2019 blevet kåret som Årets Leder af lederforeningen i Dansk Journalistforbund.

Gennem karrieren har den nye formand opbygget et bredt kendskab til organisationer, foreninger og samfund gennem en række ledende stillinger som tidligere koncerndirektør i Gyldendal, kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening, kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd, redaktør i LO og journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten.

Folkemødet på Møn skal efter planen afholdes 20.-21 august på Møn og genoptage den årlige tradition, som har eksisteret siden 2014.

Erik Harr er dermed i år ansvarlig for at stable mødet på benene under forhold, der tager højde for situationen og potentielt 20.000 gæster, som deltog i det seneste folkemøde i 2019.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Harr

Direktør, FADL, formand, Folkemøde Møn
cand.mag. i litteraturvidenskab og fransk (Københavns Uni. 1996), diplomuddannelse i ledelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2007)

0:000:00