Om  
Jørgen Frøkiær

Institut for Klinisk Medicin på AU får ny leder

Professor Jørgen Frøkiær er ny leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den nye leder forsker selv i nyresygdomme og udvikling af nye diagnostiske metoder.

Mikkel Bødker Olesen

Fra juli overtager professor Jørgen Frøkiær ansvaret som leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse. Han afløser Kristjar Skajaa, der har stået i spidsen for instituttet de sidste seks år.

”Jørgen er en yderst kompetent professor og forskningsleder med et internationalt orienteret fokus og en række personlige erfaringer, der giver ham det bedst tænkelige afsæt for at blive en dygtig strategisk leder af Institut for Klinisk Medicin,” siger dekan Lars Bo Nielsen.

Den kommende leder er dr.med., og han forsker i nyresygdomme og udvikling af nye diagnostiske metoder. Sideløbende har han været konstitueret ledende overlæge ved Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital.

0:000:00