Øjenklinikken på Rigshospitalet får ny ledende oversygeplejerske
Kirsten Engelhard Nielsen tiltræder som ny ledende oversygeplejerske på Rigshospitalets øjenklinik.
Julie Rind Rasmussen
Redaktionsassistent1. maj bliver Kirsten Engelhard Nielsen ny ledende oversygeplejerske på Øjenklinikken på Rigshospitalet, Danmarks største øjenklinik.
Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor hun har været de sidste 11 år, og hvor hun desuden har været medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen for Steno Diabetes Center A/S (SDC).