SDU-professor modtager stor EU-bevilling

Professor James Vaupel fra SDU har modtaget en bevilling på 18,6 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge uligheden i levetid, og hvilke konsekvenser det kan få for pensionssystemerne. 

Jesper Ravnborg

Er der en grænse for hvor længe mennesker kan leve? Og hvordan vil uligheden i levetid udvikle sig?

Disse spørgsmål vil professor James Vaupel fra SDU forsøge at kaste lys over i et nyt stort forskningsprojekt, der er støttet af Det Europæiske Forskningsråd. Projektet har modtaget en bevilling på 18,6 millioner kroner. 

Nærmere bestemt skal projektet undersøge forskelle i menneskers levetid, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden. Og på den baggrund også hvilke konsekvenser udviklingen kan få for pensionssystemerne i verdens udviklede lande.

0:000:00