Sygeplejerske modtager Diabetesforeningens Behandlerpris

Jane Hoffmann modtager Diabetesforeningens Behandlerpris 2018. Diabetessygeplejersken fra Nukøbing Flaster Sygehus får den for sin store indsats for børn med type 1-diabetes.

Mikkel Bødker Olesen

Diabetesforningen uddelte den nye pris Diabetesforeningens Behandlerpris i forbindelse med den årlige fagkonference Diabetes Update, skriver foreningen i en pressemeddelelse. Prismodtageren blev Jane Hoffmann, der til dagligt er diabetessygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. 

Hun modtager prisen for sin store indsats for børn med type 1-diabetes. Hun har ifølge indstillingerne en helt særlig evne til at lytte til og tale med både børn og unge med type 1-diabetes samt deres forældre.

"Det er fantastisk at modtage den her pris. Jeg er virkelig stolt, beæret og glad lige nu. Det er en kæmpe anerkendelse af, at alle de timer, jeg lægger i at hjælpe børnene til et bedre liv med deres diabetes, er det hele værd," sagde Jane Hoffmann i sin takketale. 

0:000:00