Hovedstadens klimaindsats satser på lovændring

Tirsdag, onsdag og torsdag er Europas førende forskere i klimatilpasning samlet i Bella Center i København.

I alt cirka tusinde repræsentanter fra hovedsageligt den akademiske sfære slentrer velbevandret mellem mødelokaler og markedsstande, mens de diskuterer emner, som formentlig kun de selv for alvor forstår sig på:

Men der er også noget for dem, der ikke brød sig om naturfag i gymnasiet. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard giver sin mening til kende, og så vil værtsbyen berette om sine tiltag, og hvorfor det er, at man præcis har gjort, som man har gjort.

Første etape af klimaprojekter på plads
Få har glemt, at hovedstaden siden 2011 er svømmet over et par gange, og at den samlede pris for skvulperiet befinder sig i størrelsesordenen seks milliarder kroner. Det var årsagen til, at man allerede samme år lavede sin første plan for klimatilpasning.

Det vil få betydning for de projekter, der involverer private grundejere. Her vil vi helt klart stå stærkere, hvis vi kan sige til grundejerne, at hele regningen kan betales over taksterne.

Lykke Leonardsen
Strategichef, Københavns Kommune

En plan, som siden er blevet gradvist detaljeret, og som i marts måned endte med at blive politisk vedtaget på rådhuset. Eller det vil sige, at de første 16 skybrudsprojekter til en værdi af samlet 350 millioner kroner er godkendt og nu ligger til endelig verificering i Forsyningssekretariatet.

Næste skridt er, at politikerne efter sommerferien skal vende tomlen op for de resterende 284 projekter. Projekter, som, hvis de alle medtages, kommer til at koste i omegnen af 4 milliarder kroner. Dertil kommer så en eventuel tunnel fra Lyngbyvejen og ud til Øresund plus lidt ekstra, og den endelige regning lyder anslået på 9,6 milliarder kroner.

Finansieringen er i høj grad afhængig af at kunne foregå via vandtaksterne, som lovændringen i januar 2013 gav mulighed for. Problemet er, at loven også tilsiger, at kommunerne fra 2016 selv skal spytte 25 procent i kassen.

Brosbøl kan ikke give Kabell svar
Man kan argumentere for, at penge er penge, og at de i sidste ende alligevel kommer op af borgernes lommer. Men sådan ræsonerer politikerne ikke, at derfor er det af stor betydning, at loven ændres, før den træder i kraft.

“Vi når at få vores egne første 16 projekter igennem. Men det vil få betydning for de projekter, der involverer private grundejere. Her vil vi helt klart stå stærkere, hvis vi kan sige til grundejerne, at hele regningen kan betales over taksterne,” siger strategichef i Københavns Kommune Lykke Leonardsen.