Regeringen skrotter køreplan for grøn transport

FARVEL: Regeringen dropper grøn køreplan for transportsektoren. Det møder hård kritik fra et flertal i Folketinget, der vil have regeringen til at gøre arbejdet færdigt.

Venstre-regeringen vil ikke gøre arbejdet med en grøn køreplan for, hvordan transportsektoren bliver klimavenlig, færdig.
Venstre-regeringen vil ikke gøre arbejdet med en grøn køreplan for, hvordan transportsektoren bliver klimavenlig, færdig.Foto: Dennis Lehmann / Scanpix
Hjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Det er klart, at hvis regeringen lukker øjnene, så kan man ikke se problemet. Dt er viljeløst og virkelighedsfornægtende – for lader man bare stå til, så bliver det på den lange bane dyrere med omstillingen i transportsektoren.

Rasmus Helveg Petersen (R)
Tidligere klima- og energiminister

Vi forbeholder os selvfølgelig ret til at være uenig i forslagene fra værktøjskassen, men helt principielt bør arbejdet da lægges frem. Det vil kun give mening.

Mette Abildgaard (K)
Klima- og energiordfører

Venstre-regeringen skrotter nu arbejdet med en køreplan, som skal gøre den danske transport klimavenlig.

Det danske samfund skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og den tidligere regering igangsatte derfor et tværministerielt arbejde med en plan for, hvordan transportsektoren kan leve op til målet (læs mere om sagen i faktaboks til højre).

Arbejdet med planen startede i 2013 og skulle oprindelig have været fremlagt af SR-regeringen. Men Venstre-regeringen "agter ikke gøre arbejdet færdigt".

Dokumentation

Sagen kort - Roadmap for grøn transport

I juni 2013 lancerede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forslaget om at lave en køreplan for grøn transport.

"Alle er enige om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor er der behov for, at vi nu lægger en konkret plan for, hvordan vi når målet," sagde han til Altinget i juni 2013.

I august blev det sat i gang med den nye transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) for bordenden i et samarbejde med Klimaministeriet. Planen skulle følge op på regeringens klimaplan, der netop var præsenteret.

Formålet var at lægge en køreplan for, hvordan Danmark på kort og lang sigt kan arbejde hen mod målet om fossilfrihed i transportsektoren. Og så skulle planen komme med bidrag til Klimarådets arbejde.

Køreplanen har modtaget bidrag fra to følgegrupper. En gruppe med brancheorganisationer og en med grønne organisationer.

Det forlød i processen, at køreplanen skulle præsenteres i efteråret 2014, men det trak ud. Grønne organisationer var bekymrede, men kort før valgudskrivelsen lød det, at arbejdet fortsat var igang, men at det havde vist sig mere kompliceret.

Nu har Venstre-regeringen valgt, at arbejdet ikke skal gøres færdigt.

Altinget har fået aktindsigt i det sidste to udvekslede udkast til køreplanen. Det ene handler om udfordringerne på transportområdet. Den anden om mulige tiltag til at nå i mål. I alt fylder udkast til rapporterne 220 sider.


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00