Politikere: Styrk sikkerheden i Nordatlanten

KORT NYT: Flere områder i det arktiske område bliver sejlbare - nordiske politikere frygter en katastrofe og vil derfor forebygge.
Rasmus Nielsen

Danske og grønlandske politikere har netop deltaget i den 8. arktiske parlamentarikerkonference i Fairbanks, Alaska.

Et af hovedemnerne på konferencen var søfartssikkerheden i Nordatlanten og i Arktis. Tilsyneladende vil flere og flere områder i det arktiske område blive sejlbare, og der er mere og mere trafik i området, bl.a. af krydstogtsskibe. Ifølge prognoser kan Nordvestpassagen blive isfri og sejlbar om sommeren, og det vil også kunne få fragtskibe og olietankere til at sejle nord om Nordamerika.

"I forhold til de enorme afstande, store ubeboede områder og barske vilkår, er der få midler til søredning i de arktiske områder og omkring Grønland. Med den kraftigt stigende krydstogtsturisme kan alle forestille sig, hvilken katastrofe det kunne blive, hvis et krydstogtsskib synker i de iskolde og øde arktiske farvande. Derfor må der vedtages fælles internationale regler, der kan forebygge sådanne ulykker og muliggøre redningsindsatsen, hvis ulykken alligevel skulle ske," siger kontreadmiral Henrik Kudsk, chef for Grønlands Kommando, som talte på konferencen. Det oplyser Folketingets intranet Nettinget.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00