"En dag er bilerne ikke længere et klimaproblem"

Imens Connie Hedegaard i Bella Center kæmper for at strikke en global klimaaftale sammen, forklarer Lars Barfoed (K) her om sit syn på transportens klimaudfordringer.

Når Connie Hedegaard skal forbinde klimaspørgsmålet med det at være konservativ taler hun om 'generationskontrakten'. At man som konservativ har et ansvar over for de kommende generationer. Lars Barfoed, hvordan forbinder du det at være konservativ med klimaspørgsmålet?

"Det har altid undret mig over, at venstrefløjen skulle have monopol på være interesseret i vores natur og miljø. Det er godt, at vi nu har fået vendt lidt rundt på det. For mig er generationskontrakten en afgørende del af forståelsen af selve det at være konservativ. Det, at vi er en del af et fællesskab, som omfatter både de generationer, der kom før os, dem der lever nu, og de generationer, der kommer i fremtiden. Vi skal give værdier videre, og hvis der er noget, der er værd at bringe videre - og som er truet - så er det naturen og miljøet. Så hele klimaindsatsen er bundkonservativ."

Transportens CO2-udslip er steget væsentligt de seneste år. Derfor mener nogle, at det er nødvendigt at begrænse flyrejserne og køre mindre i bil. Hvordan ser du på sådanne løsninger?

"Det er ikke i den retning, vi skal tænke. Det kan være det, der adskiller konservative-liberale kræfter fra socialistiske bevægelser, at vi ser vækst som en drivkraft for samfundet. Den vækst og drivkraft skal vi ikke begrænse, for det vil lamme vores samfunds vækstmuligheder og konkurrenceevne. Men vi skal øge mobiliteten på en bæredygtig måde, hvor vi tænker i intelligente løsninger," siger Lars Barfoed og fortsætter:

"Der er mange opløftende forskningsprojekter, som tyder på, at det ikke bliver nødvendigt at begrænse vores mobilitet. Udviklingen og forskningen kan betyde, at vi om 15-20 år alle sammen kører i biler, der ikke udgør et klima- og miljøproblem. Men selvfølgelig skal vi i de næste mange år gøre det mere attraktivt at bruge de kollektive transportmidler. Vi skal ikke forbyde folk at tage bilen, men vi skal gøre det mere attraktivt at tage den kollektive trafik, fordi det vil være et væsentligt bidrag til at nedbringe CO2-udslippet. Og fordi vi har et trængselsproblem."

Øget mobilitet er en latent trussel mod vores klima og miljø, hvis vi ikke gør det på en afbalanceret måde. Derfor skal vi tilgodese den personlige frihed - her som øget mobilitet - på en måde, så det ikke er et klimamæssigt problem.

Lars Barfoed (K)
Transportminister

Ser du i klimaspørgsmålet en konflikt mellem hensynet til den personlige frihed og mobilitet og så hensynet til generationskontrakten?

"Der skal i hvert fald findes en balance, for øget mobilitet er en latent trussel mod vores klima og miljø, hvis vi ikke gør det på en afbalanceret måde. Derfor skal vi tilgodese den personlige frihed - her som øget mobilitet - på en måde, så det ikke er et klimamæssigt problem. Den balance arbejder vi intensivt med at udvikle. Vi satser mere på kollektiv trafik og mere på brændstofvenlige biler. Vi omlægger bilskatten, så vi understøtter de klimavenlige biler og motiverer folk til at tage den kollektive trafik ind til byerne i trængselstimerne."

Hvilken rolle har politikerne i at fremme elbiler og andre nye, miljøvenlige biltyper?

"Politikernes rolle er at skabe rammevilkår for forskning og udvikling og skabe incitament til, at folk køber de biler, som er miljøvenlige og klimavenlige. Men politikerne skal ikke udråbe en bestemt teknologi til vinder. Ingen af os ved, hvordan forskningen udvikler sig, og der kan opstå helt nye teknologispring, som overhaler det, vi kender. Derfor skal vi understøtte enhver form for teknologiudvikling af nye brændselsteknologier til biler, tog og fly."

Skal Danmark går foran med elbiler?

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at være foregangsland på elbiler, men også gerne på andre former for alternative brændsler. Vi har nogle muligheder, dels fordi vi er et lille marked, så vi er et godt testland. Dels fordi vi har en af verdens højeste beskatning af biler - det kan man synes meget om, men når vi har så store afgifter på biler, så er det muligt at skabe nogle incitamentstrukturer, som man ikke kan skabe på samme måde, hvis man har en meget lav bilafgift. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan for at blive testland," siger Lars Barfoed og peger på, at det offentlige bør gå foran med indkøb af miljøvenlige biler og busser.

Jeres forslag til en ny bilbeskatning er nu udskudt til et ukendt tidspunkt i 2010. Mange aktører - blandt andet i elbilbranchen - er bekymrede over denne udsættelse. Kan du forstå den bekymring?

"Ja, og der er arbejdes intenst med det. Der er vigtigt, at vi inden længe får klarlagt, hvordan afgiften skal være, når man køber biler. Ikke mindst i forhold til el- og brintbiler, der jo er afgiftsfritagede frem til 2012. Der ud over var vores ambition, at vi gerne ville lave en kørselsafgift for de tunge lastbiler, der skulle træde i kraft i 2011 og på øvrige biler i 2015, så vi havde fået lagt bilbeskatningen helt om på det tidspunkt. Der har vi skelet meget til Holland, men der er man blevet forsinket, og det har skabt nogle forsinkelser i forhold til det, vi arbejder med. Derfor må vi se på, om der kan være andre modeller end den hollandske, uden at vi behøver opfinde noget helt nyt. Vi må se på mulighederne og rykke så hurtigt, vi kan."

Forsinkelserne betyder, at der går en del år, før der kommer en kørselsafgift for personbilerne. Kan vi vente så længe med at lave klimatiltag?

"Jeg ville hellere i gang i dag end i morgen, men det er ikke muligt at indfase det fra den ene dag til den anden. Mange af de ting, som virkelig kan rykke på transportsektorens område, er ikke noget, vi kan gennemføre fra den ene dag til den anden. For eksempel det at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. I det seneste år har vi i Folketinget indgået aftaler for sammenlagt 154 milliarder kroner på infrastruktur over de næste ti år. To tredjedele af dem går jo til kollektiv trafik og cyklisme, men inden vi ser en effekt af de meget store investeringer, går der en årrække. Inden for trafik tager det tid at nå de store markante nedbringelser af CO2-emissionerne," siger Lars Barfoed og fortsætter:

"Vi gør det, vi kan for at gøre en forskel. For eksempel har vi gennemført en lovgivning om energimærkning af taxaer. Det er et konkret eksempel på, at der er nogle lavthængende frugter, men det store ryk kommer, når folk for alvor begynder at bruge den kollektive trafik noget mere, når vi for alvor får de grønne biler ud at køre på vejene. Men med transportaftalen fra januar, så er vi i gang."

Vil aftalen fra januar afgørende flytte personer fra privatbilismen til den kollektive trafik?

"Ja, det er jeg overbevist om. Den skulle gerne betyde, at størstedelen af væksten i trafikken sker i den kollektive trafik, fordi vi gør den kollektive trafik så meget mere attraktiv."

Nogle mener, at man for at kunne tiltrække folk til det kollektive, skal gøre det billigere at bruge den kollektive trafik.

"Der er ikke empirisk grundlag for at tro, at det flytter noget væsentligt at nedsætte priserne i den kollektive trafik. Det, der rykker noget for alvor, er, at kvaliteten i den kollektive trafik stiger. At man får ordentlig information, at togene kører til tiden, at togene kommer hurtigere frem, og at der er kapacitet nok. Det er der, der for alvor gør en forskel."

I sidste uge vedtog i en række nye motorvejsudvidelser. Blandt andet i områder, hvor der er kollektive alternativer. Det har affødt kritik, blandt andre fra de Radikale. Hvad siger du til den kritik?

"Man kan ikke kun se på den sidste del af aftalen. Ser man hele aftalen i sammenhæng, så har der har aldrig været så store investeringer i den kollektive trafik og i cyklisme, som vi har gennemført det seneste år. Vi favoriserer den kollektive trafik, men vi skal stadig også tilgodese vejtrafikken. Folk har stadig behov for at tage deres bil. Der skal vi så sørge for, at det på sigt ikke udgør et klimamæssigt problem, fordi bilerne bliver mere og mere grønne. Når de veje er byggede, så er vi forhåbenligt allerede på vej til, at bilerne ikke udgør et stort klimaproblem."