Debat

Manglen på jernbanekompetencer kræver kreative løsninger

DEBAT: Den fremtidige mangel på arbejdskraft og specialkompetencer bør ikke skabe bekymring, men tværtimod give anledning til øget udvikling, fleksibilitet og kreativitet i virksomhederne, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Thomas Overgaard Jensen
Konsulent i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

I den politiske debat kan man for tiden både høre kritik over den stigende arbejdsløshed, samtidig med at flere eksperter bekymrer sig om en fremtidig mangel på specialiseret arbejdskraft. De rådgivende ingeniørvirksomheders medarbejdere er et meget godt eksempel på dette paradoks. Arbejdsløsheden er et stort problem for de danske bygningsingeniører, mens anlægsbranchen eksempelvis mangler jernbaneingeniører. De kommende års massive investeringer i det danske jernbanenet ventes at kræve hen ved 10.000 årsværk frem til 2020, og i øjeblikket er der simpelthen ikke skinne-eksperter nok til de mange opgaver.

Det fik for nylig BaneDanmarks direktør, Jesper Hansen, til at rette en kritik mod de rådgivende ingeniører for ikke at have kapacitet og kompetencer nok til jernbaneområdet. Vigtige opgaver risikerer at havne på udenlandske hænder, påpegede han. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er vi udmærket klar over problematikken, og med afsæt i opgavemanglen i byggesektoren er branchens aktører faktisk godt i gang med at afhjælpe problemet.

Allerede i 2009 skubbede FRI på for at få dimittendordningen på finansloven, netop med henblik på at sikre, at kommende ingeniørkandidater inden for for eksempel byggeri kunne opbygge yderligere kompetencer, der kvalificerede dem til opgaver i anlægssektoren. FRI står endvidere - sammen med blandt andre Dansk Byggeri og IDA - bag en omskolingsordning, hvor ledige bygningsingeniører efteruddannes inden for anlægsområdet. Internt mellem de rådgivende ingeniørvirksomheder i FRI har vi endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med ingeniørfaglighed og fremtidens arbejdskraft - blandt andet i dialog med uddannelsesinstitutioner, ministerier og offentlige myndigheder. Samtidig gør virksomhederne selv et stort stykke arbejde for at omskole deres egne bygningsingeniører. Ingen virksomheder ønsker at fyre medarbejdere, hvis det ikke er strengt nødvendigt, og derfor bruger virksomhederne mange ressourcer på at efteruddanne egne ingeniører til de sektorer, hvor der er opgaver.

International viden
Dertil kommer, at mange rådgivende ingeniørfirmaer er internationalt funderet. Det betyder, at de kan løse mange af de aktuelle opgaver på jernbaneområdet via samarbejder med internationale rådgivere eller gennem egne, udenlandske datter- eller moderselskaber. I processen opnås der ny, international viden, som ruster branchen godt til at byde ind på udenlandske infrastrukturopgaver.

Fakta
BLAND DIG
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Replikken til Jesper Hansen i BaneDanmark er derfor, at FRI og hele anlægssektoren er i fuld sving med at løse det, der må være en fælles udfordring for samfundet. Manglen på jernbaneingeniører er jo i bund og grund et positivt problem, idet det udspringer af en række nødvendige investeringer i vores infrastruktur. Det samme kan man ikke nødvendigvis sige om den forventede mangel på arbejdskraft i fremtidens Danmark - men også her kan udfordringen gøre os klogere og skabe nye initiativer inden for uddannelse, omskolingsordninger og internationale samarbejder. På samme måde som rådgiverbranchen forsøger at vende arbejdsløshed og rekrutteringsproblemer til vækst gennem nye løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00