Debat

Alternativet: Nye tider for offentlig transport

DEBAT: På tre områder kan regeringsskiftet få negative konsekvenser for den kollektive trafik; Togfonden skal have et såkaldt serviceeftersyn, Venstre vil investere i flere motorveje, og så vil partiet droppe elbilernes afgiftfritagelse. Vi skal i en helt anden retning, skriver Christian Poll (ALT).

Togfonden skal have et såkaldt serviceeftersyn, Venstre vil investere i flere motorveje, og så vil partiet droppe elbilernes afgiftfritagelse. Vi skal i en helt anden retning, skriver Christian Poll (Å).
Togfonden skal have et såkaldt serviceeftersyn, Venstre vil investere i flere motorveje, og så vil partiet droppe elbilernes afgiftfritagelse. Vi skal i en helt anden retning, skriver Christian Poll (Å).Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Poll (ALT)
Klima-, miljø- og transportordfører

Togfonden er kommet under pres på grund af faldende indtægter fra Nordsø-olien, hvorfor regeringen gerne ser den "tilpasset". Det kan både være i mere ambitiøs retning, men jo desværre også i negativ retning. Jeg håber på det første.

Faktum er nemlig, at Togfonden løser to helt centrale problemer. Det ene er, at dieseltoge endnu kører rundt på de danske banelegemer – selv på strækninger, der allerede er elektrificeret, hænger den tunge dieselrøg. Det andet er, at transporttiden mellem landets store byer lige nu er for høj. Disse to problemer vil Togfonden imødegå ved at elektrificere størstedelen af banenettet. Dermed vil vi kunne skrotte de gamle dieseltoge – og dermed nedbringe transporttiden mellem landets store byer til blot én time.

Herudover vil en elektrificering betyde, at vi i langt højere grad udnytter den megen energi, som vores vindmøller producerer. Faktisk kan elektrificeringen spare os for 220.000 tons CO2 om året. Enhver investering er et spørgsmål om prioritering. Elektrificering af tognettet bør afgjort prioriteres.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Kollektiv trafik versus motorveje
Herudover fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker en transportpolitik, hvor der "er balance mellem investeringer i vejprojekter og i kollektiv trafik". Det kan igen læses på to måder. Jeg vil hævde, at balancen lige nu er til fordel for investeringer i motorvejsudbygning, hvilket i hvert fald ikke kan stå alene. Og i min optik kan det meget dårligt kombineres med, at regeringen fra 2016 vil genindføre registreringsafgiften på elbiler.

Norge er med politisk vilje og ambitioner gået i en helt anden retning. De har for eksempel indført momsfritagelse ved køb af en elbil, fritagelse for registreringsafgifter, gratis parkering, samt at elbiler har lov at køre i vejbanen for busser og taxaer og på den måde kan undgå at sidde i kø i myldretiden. Og det er gået godt. Faktisk så godt, at 46.000 elbiler i dag kører rundt på de norske veje. Med kun 3.000 elbiler i Danmark halter vi langt bagefter.

Jeg mener, at vi frem for at investere i vejprojekter hellere skal følge Norges eksempel og investere i en ambitiøs satsning på elbiler.

Christian Poll (Å)
Klima-, miljø- og transportordfører

Ambitiøs satsning på elbiler
Jeg mener, at vi frem for at investere i vejprojekter hellere skal følge Norges eksempel og investere i en ambitiøs satsning på elbiler. Afgiftsfritagelsen for elbiler skal selvfølgelig fortsætte – det er et minimum. Herudover kan man overveje at lade elbilerne anvende busspor i byerne samt nødspor på motorvejene, som nogle har foreslået. Det vil øge incitamenter til at købe elbil samt nedbringe trængslen – uden at asfaltere den danske natur yderligere.

I regeringsgrundlaget åbner regeringen op for en generel omlægning af registreringssystemet. Og den ambition er vi helt med på. Vi ser nemlig et stort potentiale i en egentlig afgiftsreform og indførslen af et egentlig kørselsabonnement, der skal sammensættes med tre formål: At nedbringe trængslen, forureningen samt CO2-udledningen.

Det opnår man bedst ved at lade det være dyrest at fylde og forurene i byerne, mens det skal være billigst at køre på landet, hvor mulighederne for at anvende offentlig transport og/eller at cykle er dårligere. Billigst skal det selvfølgelig være at køre i elbiler.

En sådan løsning har af tekniske årsager længe været utopi, men faktum er, at vi i dag har alle de tekniske løsninger klar. Nu handler det blot om, hvorvidt vi også kan finde modet, ambitionerne og viljen frem.

Den sorte energis tid er forbi. Benzin hørte det 20. århundrede til. Og det skal Danmarks ambitioner – også på transportområdet – afspejle.

Det står for os i Alternativet helt centralt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

0:000:00