Debat

Alternativist: Klimaet venter ikke på markedskræfterne

DEBAT: Klimaforandringerne venter ikke på, at markedet harmoniserer priserne på el- og brændstofbiler. Vi skal skabe incitamenter og arbejde sammen for at hjælpe et reelt elbilmarked i gang i Danmark nu, skriver Julie Herdal Molbech.

Det er et politisk ansvar at finde løsninger, der hjælper de fleste i form af kollektiv trafik, for de færreste har råd til en Tesla, mener Julie Herdal Molbech (Å).
Det er et politisk ansvar at finde løsninger, der hjælper de fleste i form af kollektiv trafik, for de færreste har råd til en Tesla, mener Julie Herdal Molbech (Å).Foto: Ole Berg-Rusten/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Julie Herdal Molbech (ALT)
Folketingskandidat

Markedets "usynlige hånd" henter ikke nok elbiler til Danmark

Lad os i stedet hente inspiration hos nordmændene og bruge de politiske virkemidler til at skabe et dansk elbilmarked nu. 

Vi kan ikke vente på, at priserne på brændstofbiler og elbiler harmoniserer sig via almindelige markedskræfter – altså når vi har presset den sidste oliedråbe ud af brændstofbilerne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Klimakrisen raser derudaf, og vi mærker det også i Danmark, hvor vandet vælter ind over kysterne oftere og oftere.

Det er dyrt – både i kroner og ører, tabte kyststrækninger og stress for den enkelte husejer, som bare kan gå og vente på, hvornår næste storm rammer.  

Jeg tror, at rigtig mange danskere er trætte af, at deres kældre bliver oversvømmede. Disse klimaeffekter kan vi ikke nå at stoppe, men vi kan nå at dæmme op for, at det bliver meget værre.

Julie Herdal Molbech
Folketingskandidat (Å)

Magtesløs over for naturens kræfter
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) hælder til, at vi skal afvente, at priserne på el- og brændstofbiler rammer samme niveau: Så vil danskerne købe elbiler af økonomiske årsager.

Og at elmarkedet er hundrede procent drevet af vedvarende energi, så samvittigheden vil være helt i top, når man sætter sig ind i sin elbil (Politiken 8. januar 2019).

Men – det vil betyde, at vi indtil da fortsætter med at forurene atmosfæren med tårnhøj udledning af CO2 fra brændstofbiler, fordi det er billigere for den enkelte.

Konsekvensen af at lade markedet regulere klimaindsatsen er altså, at vi vil påvirke klimaet negativt og fortsat bidrage til den overophedning, som skaber ubalance globalt – og lokalt i vores eget land.

Vi kan ikke allesammen køre Tesla
Når vi sammenholder det med, at det også er hundedyrt at tage kollektiv transport i Danmark, har vi en situation, hvor det for langt de fleste – nordsjællændere – er eneste mulighed at købe og køre i en benzin- eller dieselbil.

Ellers kan vi ikke nå frem og tilbage fra arbejde, hente børn, købe ind med videre.

Altså få hverdagen til at hænge sammen. Men vi er nødt til at forholde os til begge dele – både at sænke vores CO2-udledning nu og få hverdagen til at fungere.

For nogle er det muligt at købe en Tesla – hvilket er fint – men det er et lille mindretal, vi taler om her.

Derfor er det et politisk ansvar at finde løsninger, der hjælper de fleste. Og hjælper klimaet, som vi allesammen er prisgivet.

Læs også

Klimaet venter ikke på harmonisering af markedet
Vi må bruge de politiske virkemidler, vi har, til at skabe et elbilmarked nu.

Og vi kan sagtens lade os inspirere af nordmændene.

Klimaforandringerne venter ikke på, at markedet harmoniserer priserne på el- og brændstofbiler.

Og jeg tror, at rigtig mange danskere er trætte af, at deres kældre bliver oversvømmede.

Disse klimaeffekter kan vi ikke nå at stoppe, men vi kan nå at dæmme op for, at det bliver meget værre.

Investér i kollektiv trafik 
Vi kan skabe incitamenter og arbejde på alle fronter samtidig – også politisk – for at hjælpe et reelt elbilmarked i gang i Danmark nu.

Det handler for eksempel både om at ændre på afgifterne, så de favoriserer el- over brændstofbiler, indføre betalingsringe, reservere gratis p-pladser til elbiler, sætte flere ladestandere op (så man kan køre København-Århus uden problemer), få de selvkørende minibusser i gang (de er også eldrevne) og ikke mindst:

Investere i den kollektive trafik og gøre den bæredygtig – for vi henter den største klimagevinst på transport, når vi deler den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Katinka Herdal Molbech

Chefkonsulent, Skattestyrelsen, 1. suppleant (R), Region Hovedstaden
cand.mag. i Public Relations (RUC 2001)

0:000:00