Bondam om super-elcykler: Lad ikke nogen køre 45 km/t uden kørekort

Af Klaus Bondam
Direktør, Cyklistforbundet

Dansk transport- og færdselssikkerhedspolitik er iblandt en mærkelig fisk.

På den ene side ønsker man at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. På den anden side gennemfører man den ene ting efter den anden, der umuliggør dette.

Jeg har nu i godt fire år været direktør i Cyklistforbundet og repræsenteret hverdagscyklisterne i den transport og dermed også den færdselssikkerhedspolitiske debat.

I denne periode har jeg blandt andet været vidne til, at aldersgrænsen for kørekort til både bil og knallert er blevet sænket, at hastighedsgrænserne er blevet øget, at politiets hastighedskontroller mistænkeliggøres og omtales som ’pengemaskiner’ og derfor endnu engang omlægges.

Vi har også været vidne til, at registreringsafgifterne er blevet sænket uden at tilgodese øget sikkerhedsudstyr i bilerne.

Vi er overbeviste om, at speed pedelecs på cykelstierne i byerne – med en hel anden og højere fart end den øvrige cykeltrafik – vil skabe usikre situationer, utryghed og uheld.

Klaus Bondam

Fart dræber
Efter min bedste overbevisning er der intet af ovennævnte, der kan eller vil bidrage effektivt til at sænke antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Tværtimod. For at sige det ligeud så ved vi, at fart dræber. Vi ved også, at unge mennesker er mere sårbare og mere uopmærksomme i trafikken.

Det seneste skud på stammen er et politisk ønske om at lave en forsøgsordning, hvor de såkaldte speed pedelecs fremover skal køre på cykelstierne i stedet for – som hidtil – på vejene.

Mange i debatten fordansker navnet til super-elcykel eller elcykel ’45. Det er der sådan set intet i vejen med, udover at man ikke skal lade sig forlede til at tro, at dette er en ganske almindelig cykel, hvor man blot får lidt assistance, når man træder i pedalerne.

En almindelig elcykel må i dag køre op til 25 kilometer i timen. Når det er sagt, så kan motionscyklister og andre i god form sagtens komme over den fart.

Gennemsnitshastigheden på de danske cykelstier er godt 16 kilometer i timen. Den tilladte hastighed for biler på langt de fleste veje i de danske byer er 50 kilometer i timen. Mange steder kun 40 kilometer i timen og endda 30 kilometer i timen.

Mange kommunalpolitikere deler Cyklistforbundets ønske om lavere hastigheder på vejene i de danske byer.

45 km/t på cykelstien uden kørekort
En speed pedelec kører ved et almindeligt tråd i pedalen 45 kilometer timen. Man vil altså nu lade unge på 15 år – uden kørekort – begive sig af sted på cykelstierne i en fart, der er betydeligt højere end gennemsnittet.

I en fart som modsvarer det, der køres ude på vejene i køretøjer som bil, MC’ere, scootere og store knallerter; alle køretøjer, der kræver et kørekort.

Men lad mig slå fast: Cyklistforbundet har intet problem med speed pedelecs. 

Vi ser dem som en del af fremtidens bæredygtige og aktive mobilitet. Vi synes, at speed pedelecs er et rigtig godt alternativ til både bil, knallert, scooter og MC på de mellemlange distancer ude på landet og mellem byerne.

Ligesom at små knallerter i dag allerede udgør en stor utryghedsfaktor blandt cyklister, så er vi overbeviste om, at speed pedelecs på cykelstierne i byerne – med en hel anden og højere fart end den øvrige cykeltrafik – vil skabe usikre situationer, utryghed og uheld.

Alle tre ting vil få nogle til at afholde sig fra at cykle. Det er ikke en udvikling, vi er interesserede i i Cyklistforbundet.

Behov for markante strukturelle ændringer
I denne debat har transport-, bygnings og boligminister Ole Birk Olesen (LA) forsøgt at forsvare sin beslutning med en påmindelse om, at både den almindelige cykel og speed pedelec’en er underlagt færdselslovens almindelige agtsomhedskrav og i øvrigt § 41, hvorefter man skal tilpasse hastigheden til forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed.

Jo tak! Hvis alle i trafikken inklusive bilister blot iagttog almindelige agtsomhedskrav og tilpassede hastigheden til forholdene, så ville antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken se helt anderledes ud. Men som ministeren sikkert har erfaret, så lever vi ikke i den bedste af alle verdener.

Hvis man vil have øget trafik- og færdselssikkerhed, så kræver det et helt andet fokus på ordentligt gennemprøvet indretning og omlægning af den infrastruktur, vi færdes i og på.

Det kræver markante strukturelle ændringer i forhold til hastighedsgrænser – og ikke mindst kræver det kontrol og store sanktioner ved overtrædelser.