Klaus Bondam til kommunalpolitikerne: Prioritér gode forhold for cyklister - også efter valgkampen

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet 

Bedre cykelstier, mere plads på cykelstien, flere og bedre cykelparkeringspladser, trygge og sikre skoleveje til børn, der cykler i skole, lettere adgang til kommunale forsøg med at styrke trafiksikkerheden for cyklister.

Der er blandt landets kandidater til kommunalvalg 2017 stor opbakning til cykelfremme og cykelpolitik. Det viser Cyklistforbundets store spørgeskemaundersøgelse op til kommunalvalget 2017. Hele 95 procent af kommunalvalgskandidaterne vil arbejde for at etablere cykelstiforbindelser i kommunen, så det bliver mere attraktivt at cykle over både korte og lange afstande.

Næsten tre ud af fire byrådskandidater i landets fire store byer Aarhus, Aalborg, København og Odense mener, at det kan være hensigtsmæssigt at reducere bilernes areal for at få plads til flere cyklister. Paratheden til at prioritere cyklister på bekostning af bilister hersker ikke kun i de store byer. I landets øvrige 94 kommuner er hver anden kandidat parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre.

Når virkeligheden rammer 1. januar
Men ét er valgkamp - noget andet er virkeligheden efter 1. januar 2018, hvor afstemningerne i byrådet venter. Lakmustesten er selvfølgelig, hvordan kommunalpolitikerne vil prioritere, når de i byrådssalen skal prioritere pengene.

I Cyklistforbundet vil vi gerne give politikerne en lille rettesnor til den hverdag, der venter - et spørgsmål, som den enkelte politiker med fordel kan stille sig selv:

Samlet set handler cykling om det gode liv. 

Klaus Bondam
Direktør, Cyklistforbundet

Hvilket Danmark vil vi gerne have - et Danmark, hvor vi indretter os, så flest muligt kan bevæge sig rundt også uden bil? Eller et Danmark, hvor det at cykle er en luksus, når vi har god tid, bor de rigtige steder og ikke skal så langt?

Et sundere og mere bæredygtigt Danmark
Når vi håber, at de nyvalgte kommunalpolitikere vil give det spørgsmål grundige overvejelser, skyldes det mere end, at vi godt kan lide at cykle. Det skyldes helt enkelt, at mere cykling i hverdagen vil være et vigtigt bidrag til at skabe et sundere og mere bæredygtigt Danmark.

Rygning, fysisk inaktivitet og alkohol er ifølge Sundhedsstyrelsen de tre faktorer, der belaster folkesundheden i Danmark allermest. De er også de tre største risikofaktorer for en for tidlig død. Mens sundhedsgevinsterne ved bevægelse i hverdagen er uomtvistelige. Senest har ny forskning fra Københavns Universitet vist, at cykling til arbejdet er lige så godt som fysisk træning i fritiden, hvis man vil smide nogle kilo og i bedre form.

Også elcykling gør en forskel. Det viser blandt andet en test foretaget af Supercykelstierne, hvor 19 testpersoner oplevede store sundhedsgevinster med blot en måned på elcykel.

Et er den enkeltes sundhed. Noget andet er de mange frustrerende timer, som tilbringes i kø på de store indfaldsveje til hovedstaden og i stigende grad også rundt om landets øvrige store byer. For danske byer har vokseværk. Vi får stille og roligt flere større byer, og trængsel og trafikkaos er ikke længere kun en københavnerudfordring.

Den megen tid bag rattet med motoren i tomgang kunne være tilbragt med vores familier, vores børn, vores venner. Det er surt for den enkelte. Og det koster for samfundet. Faktisk koster det millioner af kroner, at så mange sidder der og trommer på rattet hver dag. Det er spild af tid, liv og penge.

Det gode liv
Samlet set handler cykling om det gode liv. Et liv, hvor flere også uden for de store byer kan nyde godt af fordelene ved aktiv mobilitet. Hvor man kan cykle på tværs af kommunen på gode og sikre cykelstier. Hvor kommuner sammen tænker cykelinfrastruktur på tværs og ind i en større sammenhæng end bare hen til egen sportshal. Hvor forældre er trygge ved at lade deres børn cykle til skole, fordi de kan cykle på cykelsti hele vejen. Hvor cykelstier i byerne dimensioneres til (el)ladcykler, så det bliver mere attraktivt for virksomheder at supplere vognparken med nogle ladcykler. Hvor god cykelparkering gør det attraktivt at cykle til tog og bus og tage kollektiv transport resten af vejen frem for bilen hele vejen.

Derfor er investeringer i cykelinfrastruktur ikke bare 'nice to have'. Det er investeringer, der gør en kæmpe forskel i forhold til at skabe et sundere og mere bæredygtigt Danmark. Og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan den enkelte politiker efter den 1. januar besvarer spørgsmålet om, hvilket Danmark vi gerne vil have.