Debat

Dansk Erhverv: Kattegatbro har ikke førsteprioritet

DEBAT: Det er nødvendigt med en sammenhængende og finansieret plan for dansk infrastruktur. Kattegatbroen er bare et af flere projekter, som skal bekæmpe det trafikale kaos, der venter, som antallet af bilister stiger, skriver fagchef for transport i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk.

Dansk Erhverv taler for en omfattende plan for Danmarks infrastruktur. En bro over Kattegat vil langt fra løse alle de trafikale udfordringer, skriver Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport i Dansk Erhverv. Billedet er fra 2013 af Storebæltsbroen set fra en af pylonerne.<br>
Dansk Erhverv taler for en omfattende plan for Danmarks infrastruktur. En bro over Kattegat vil langt fra løse alle de trafikale udfordringer, skriver Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport i Dansk Erhverv. Billedet er fra 2013 af Storebæltsbroen set fra en af pylonerne.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv

Dansk Erhverv anbefaler, at vi bygger de projekter først, der har størst samfundsværdi. Men mest af alt anbefaler vi, at der laves en sammenhængende og finansieret plan for, hvad der skal bygges.

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv

Det tog cirka 100 års diskussion og drøftelser at få besluttet en fast Storebæltsforbindelse. Debatten var op til målstregen præget af synspunkter om, hvorvidt vi kunne undvære storebæltskaffen, og om befolkningen var klar til den lange tunneltur, når de tog toget under bæltet.

I de første år efter forbindelsen åbnede, kørte der da også en bus med cykelanhænger i pendulfart mellem Korsør og Nyborg for, at de tunnelforskrækkede ikke skulle mangle noget. Den var som regel gabende tom.

Til gengæld bliver både vej- og baneforbindelsen mellem Fyn og Sjælland stadig mere flittigt brugt. Faktisk så meget, at forbindelsen forventes at gå til i kritisk trængsel inden 2030.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Stort nationalt behov for at mindske trafikkaos
Men der er jo lang tid til 2030? Ja, men ikke hvis vi skal have planlagt og bygget det, der skal aflaste Storebælt. Ét vigtigt projekt er godt i gang:

Femernforbindelsen, der vil forbinde Østdanmark og Skandinavien bedre med Europa og aflaste forbindelsen over Fyn og sydover og dermed både E20- og E45-motorvejene inklusive Lillebæltsbroerne, der også vånder sig over massiv trafik, særligt i myldretiden. Så er vi så langt i forhold til erhvervs- og turisttrafikken sydover.

Men er det nok? Trafikmodellerne siger nej. Selvom Femern vil hjælpe på problemerne, også ved Fredericia og sydover, er der stadig en massiv trafik på E45 nordover. Der mangler en løsning hele vejen forbi Aarhus til og med den overbelastede Limfjordstunnel.

Det er der flere løsninger på. En pletvis udvidelse af E45 er i gang, og der tales om en mere gennemgribende opgradering af strækningen, en midtjysk parallelmotorvej, ny Limfjordsforbindelse, udvidelse af den vestjyske hovedvej 11 og andre gode projekter.

Tilbage står, at forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark er baseret på én fast forbindelse samt en hurtigfærge. Begge har stigende trafiktal, og intet tyder på, at stigningen stopper.

Det taler for, at vi skal bygge en ny forbindelse – en Kattegatbro – mellem Sjælland og Jylland.

Første forslag til Kattegatbro er ikke rentabelt eller konkurrencedygtigt
Det, der hidtil har talt mod en Kattegatbro, er primært økonomiske argumenter. Selve broen kan ikke stå alene. Det kræver ret massive investeringer i landanlæg, før projektet kommer til at virke.

Og der har Dansk Erhverv bekendt ikke være fremlagt beregninger, der gjorde forbindelsen – inklusive landanlæg – rentabel og samtidig konkurrencedygtig med prisen på Storebælt, hvis den skal være brugerbetalt, som Storebælts-, Øresunds- og Femernforbindelserne er det.

Hvis broprisen bliver for høj, vil trafikken jo blot køre over Storebælt eller tage med Molslinjens færger, der så vil kunne sejle slalom om de ubrugte bropiller. Samtidig vil forbindelsen blive efterladt i et ret betragteligt økonomisk kaos.

Et andet argument er, at projektet vil være Danmarks uden sammenligning største anlægsprojekt.

Det lyder jo flot, og det er det også, men ulempen er, at vi næppe vil have hverken arbejdskraft, viden eller penge til at bygge meget andet infrastruktur, mens projektet står på. Det vil sætte en række andre værdigt trængende projekter på hold. Nogle – men bestemt ikke alle – er nævnt ovenfor.

Anbefaling: Regn på samfundsværdien først
En løsning kunne være at gøre projektet billigere og enklere ved ikke at kombinere vejforbindelsen med en baneforbindelse, som vi ellers har tradition for at gøre.

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag som eneste trafikprojekt op til en undersøgelse af, hvad der kan lade sig gøre her.

Dansk Erhverv anbefaler, at vi bygger de projekter først, der har størst samfundsværdi. Men mest af alt anbefaler vi, at der laves en sammenhængende og finansieret plan for, hvad der skal bygges.

Det hele hænger sammen, og én beslutning ét sted har konsekvenser alle andre steder. Midlerne er begrænsede. Derfor må vi prioritere. Hvor Kattegat ligger i den rækkefølge, kommer vi nærmere ind på i næste indlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef, Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1997)

0:000:00