Dansk Erhverv: Pisk, gulerod og romervej

Af Jesper Højte Stenbæk
Chefkonsulent, Dansk Erhverv 

Vi vil ikke kvæles i røg, støj og møg. Vi vil ikke være energiafhængige af upålidelige regimer. Vi vil overlade et rigere samfund til vores børn.

Alle tre mål er attraktive, men svære at nå samtidig. En væsentlig del af løsningen er en grøn omstilling af transportsektoren, som er afgørende for dansk vækst og velstand.

Vejen mod en grøn omstilling har tre baner.

Den første er en vejbane med dyre lovkrav og restriktioner. Den anden er en bane med tiltag, der både tjener klimaet og bundlinjen i virksomhederne. Den tredje er en bane, hvor juridiske og bureaukratiske krav til erhvervslivet fjernes for at gøre det nemmere for virksomhederne at omstille sig.

Jeg kalder vejene for pisken, guleroden og Romervejen.

Vi kommer både til at køre ad pisken, guleroden og romervejen.

Jesper Højte Stenbæk
Chefkonsulent

Pisk og gulerod
Pisken er en vej brolagt med afgifter, tekniske krav og andre restriktioner. De er nemme at foreslå.

I erhvervslivet er vi selvsagt ikke begejstrede for disse tiltag, som typisk består af barrierer for mobiliteten, konkurrencen og væksten.

For at sige det firkantet: Det er os, der skal stå over for medarbejdere, der skal fyres på grund af dem, eller give møde i skifteretten, når virksomheden er gået konkurs.

Til gengæld giver de god samvittighed i de grønne hjerter, der derefter går ud og kritiserer den aktuelle politik for dagpengemodtagere, hvis job de selv har været med til at eliminere.

Paradokset er til at få øje på. Erhvervslivet kan kun acceptere den slags tiltag, hvis de rammer helt konkurrenceneutralt, dvs. ikke skader dansk eller europæisk konkurrencekraft.

Guleroden er en vej, der både giver bedre bundlinje og sparer miljøet: Forbedrede logistiksystemer, modulvogntog (hvor to vogntog kan erstatte tre almindelige), energirigtig kørsel og bedre brændstoffer er alle tre blandt mange eksempler.

Det er ofte konstruktive løsninger, hvor udfordringen er at få de rigtige tiltag rullet ud i de rigtige virksomheder. Vi er i gang.

Romervejen
De gamle romere byggede gode veje. Mest for at legionerne kunne komme hurtigt frem til kamppladserne. Som sidegevinst skabte den gode infrastruktur solid handel og velstand.

I vore dage er fx EU et eksempel på et frihandelsområde ligesom det gamle Romerrige.

Det har bidraget kraftigt til vores velstand og givet overskud til at investere og forske i klimarigtige løsninger.

Romervejen skabes af samfundet i fællesskab ved at rydde fysiske, men også juridiske hindringer af vejen for den grønne transport.

Alle tre veje
Vi kommer både til at køre ad pisken, guleroden og romervejen.

Allerede nu er europæiske lastbiler underlagt fælles motornormer for, hvor meget de må forurene. Det er konkurrenceneutralt, og det har virket.

Modulvogntog har i årevis ubemærket kørt rundt på de danske motorveje, og flere er undervejs.

Endelig oplever vi et positivt samarbejde med myndighederne for at rydde bureaukratiet af vejen.

Det er den positive historie. Den negative er, at bjerget af hindringer er enormt, og at nye kreative og upraktiske idéer jævnligt dukker op uden varsel.

Erhvervslivet er klar over udfordringerne og positive medspillere, så længe vi ikke går den besnærende vej med forvridende afgifter og restriktioner.

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner.

Det er et kapløb mellem velstand og klima. Begge skal vinde, ellers taber vi alle.