DI: Vi har brug for en masterplan til mindst 100 milliarder

Af Michael Svane
Direktør, DI Transport og Infrastruktur

Ljubljana – hovedstaden i Slovenien – lagde i sidste uge plads til de såkaldte TEN-T-dage. En begivenhed, der samler mange interessenter fra politik og erhvervsliv og mange flere. Alle samlet om den fælles dagsorden at styrke den trafikale infrastruktur på tværs af EU.

I højsædet var mobilitet, innovation og grøn omstilling i transportsektoren, men frem for alt behovet for øgede investeringer i den trafikale infrastruktur.

Kulminationen var vedtagelsen af Ljubljana-deklarationen, hvor det europæiske investeringsprogram – Connecting European Facility – udpeges som nøglen til at styrke infrastrukturen i det kommende 7-års budget i EU for perioden 2023 til 2030.

Også i Ljubljana talte man om behovet for en plan. Præcis som vi gør her i Danmark.

Hvad skal en sådan plan så indeholde?

Mobiliteten forandres af ny teknologi og nye forretningsmodeller, og det stiller krav til adrætheden. Evnen til at tænke på tværs af transportformerne skal stimuleres.

Michael Svane
Direktør, DI Transport og Infrastruktur

Penge, prioritering og konkrete projekter
Efter min opfattelse skal planen indeholde penge, prioritering af konkrete projekter samt mål for den grønne omstilling, trafiksikkerhed og fremkommelighed.

Jeg ser meget gerne en plan for Danmarks trafikale infrastruktur frem mod 2035. Planen bør afsætte midler i størrelsesorden på mindst 100 milliarder kroner.

Planen skal omfatte de store projekter, der er nødvendige for at begrænse trængsel, styrke sammenhængen på tværs af Danmark samt øge Danmarks internationale tilgængelighed.

Det gælder projekter som: Limfjordsforbindelse, udvidelse af E45 fra Randers til Vejle, etablering af en ny midtjysk motorvej, færdiggørelse af E20 syd om Odense, Kalundborg-motorvejen, færdiggørelse af motorvejene til Frederikssund og Hillerød, en motorvej mellem Rønnede og Næstved samt en havnetunnel i København.

Hertil kommer de internationale forbindelser som en HH-forbindelse samt den faste Femern-forbindelse.

En Kattegat-forbindelse og en forbindelse mellem Als og Sydfyn bør også indgå i planen som brugerbetalte anlæg.

Hertil kommer, at der skal afsættes midler til statslige puljer til opkobling til det overordnede vejnet, 2+1-veje, teknologi, digitalisering, cykling, trafikstyring og effektiv oprydning efter ulykker.

Planen bør også have fokus på trafikknudepunkter som stationer, havne og lufthavne.

Planen bør også fastlægge en samlet strategi for den kollektive trafik i Danmark, herunder metro, letbaner, tog, busser og taxaer.

Tænk på tværs af transportformer
Vi har brug for planen, fordi den skal sætte retning på mobiliteten i og til og fra Danmark, skabe forudsigelighed for erhvervslivets investeringer og lokalisering samt styrke produktiviteten i samfundet.

Mobiliteten forandres af ny teknologi og nye forretningsmodeller, og det stiller krav til adrætheden. Evnen til at tænke på tværs af transportformerne skal stimuleres.

Mobility as a Service (MaaS) vil slå igennem i såvel persontransporten som i godstransporten. Enhver større investering i den trafikale infrastruktur skal derfor trykprøves økonomisk, teknologisk og organisatorisk.

Min klare opfordring til Folketingets partier er, at en trafikal masterplan skal baseres på et robust flertal, således som vi har haft tradition for med de faste forbindelser og infrastrukturfonden.

Hvem har modet til at række hånden frem på tværs af de politiske blokke?

Det er dyrt at investere i infrastruktur, men det er endnu dyrere ikke at investere i infrastrukturen. I 2017 var regningen til alle danskere på 20 milliarder kroner for trængsel og køer.

Investeringer skal der til i et Danmark, der virker.