Debat

Speditører: Hold grænsen åben og ambitionsniveauet højt

DEBAT: Den nye transport- og bygningsminister bør have et højt ambitionsniveau for transport- og logistikbranchen, mener Danske Speditører. 

Danske Speditører hilser den nye transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) velkommen og giver ham råd med på vejen. 
Danske Speditører hilser den nye transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) velkommen og giver ham råd med på vejen. 
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Aabak
Administrerende direktør i Danske Speditører

Først og fremmest glæder Danske Speditører sig over, at vores nye transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) er mere initiativrig og handlekraftig end Hans Christian Varnæs i ”Matador”.

Transportens Hans Christian bliver nødt til at have et højt ambitionsniveau, hvis han for alvor vil hjælpe transport- og logistikbranchen fremad. Vi har nemlig brug for en stærkt transportminister, der kan og vil tænke transport på tværs og handle derefter. Det handler om logistik. Det drejer sig om at sammenkæde transportformerne – vej, bane, sø og luft – med hjælpediscipliner som f.eks. lager, told og dokumenter.

Grænsekontrol er væksthæmmende
Der findes ikke transportformer, kun transportkæder. Sådan ser speditørerne på det. Det er det grundlag, speditionsbranchen arbejder på. Speditørerne understøtter handlen over landegrænser. Vi spiller en helt afgørende rolle i forbindelse med import, eksport og transit.

Jeg er derfor glad for, at Løkke-regeringen vil satse på en meget begrænset grænsekontrol. Det er godt, at grænsekontrollen kommer til at holde sig inden for rammerne af Schengen-samarbejdet. Vi er lettede over, at det ikke bliver på samme måde, som det var i en meget kort periode i 2011. Ellers ville det være blevet bøvlet for vores 160 medlemsvirksomheder, som planlægger og handler med transport- og logistikydelser som bindeled mellem handels- og fremstillingssektoren og transportindustrien.

Danske Speditører repræsenterer medlemsvirksomheder, der har en samlet årlig bruttoomsætning i størrelsesordenen 60 mia. kroner og mere end 8.000 ansatte. Vi oplever en begyndende vækst og en kraftigt spirende optimisme. Derfor ville grænsebomme og indgribende grænsekontrol kunne være væksthæmmende.

Uambitiøse prioriteringer
Transportens Hans Christian skal i modsætning til sin navnebror Varnæs fra Matador træde i karakter med det samme. 

Transportens Hans Christian bliver nødt til at have et højt ambitionsniveau, hvis han for alvor vil hjælpe transport- og logistikbranchen fremad. 

Af Martin Aabak
Administrerende direktør i Danske Speditører

Godt nok bliver det i indledningen af regeringsgrundlaget slået fast, at dokumentet ikke er et detaljeret arbejdsprogram. Det er alene udtryk for regeringens overordnede prioriteringer.

Alligevel vil jeg ikke tøve med at kalde prioriteringerne på transportområdet for tynde og uambitiøse. Nærlæser man regeringsgrundlagets side 25, kan man læse, at regeringen vil fremme indsatsen for en havnetunnel i København og en hærvejsmotorvej i Jylland. Regeringen vil også søge at udvide den østjyske motorvej. Det er godt, for det vil gavne fremkommeligheden. Men der er brug for andet og mere end det!

Danmark i front
Lad os se langt ud i fremtiden. Når Femern-forbindelsen er klar til brug, står vi i en situation, hvor Danmark enten kan blive et transitland eller et sted, der bliver et knudepunkt for Nordeuropas – eller i det mindste Nordens – logistik og transport. Selvfølgelig skal vi vælge knudepunktet. Det skal vi til gengæld arbejde hårdt for.

En stor del af forberedelsen kan og skal ske i form af en logistikkommission, der kan samle alle aktører og myndigheder til en indsats for at gøre Danmark til tyngdepunkt for godslogistikken i Nordeuropa og skabe endnu flere job, endnu flere kompetencer og yderligere vækstfordele til det øvrige danske erhvervsliv.

Lige som "Vækstforum for det blå Danmark" er Vejtransportrådets arbejde en opsummering og en anerkendelse af, hvad der allerede eksisterer af styrker og muligheder på dette specielle område. Men sådan som globussen er skruet sammen, er det ikke tilstrækkeligt at se på sektorerne hver for sig. Lastbiler og togvogne, skibe og fly er byggeklodser i et kompliceret samlesæt, som også omfatter terminaler, lagre, disponering, dokumenter, jura og myndighedsindsatser.

Logistik og ledelse af forsyningskæder handler om varernes veje over hele den vide verden. Det er kollektiv transport af værdier til gavn for beskæftigelse, erhvervslivet og forbrugere. Og vi kan det dér. Det er realistisk, at 10 pct. af verdens logistik kan blive styret fra Danmark.

Det er min vision – den håber jeg, at jeg kan dele med dig, Hans Christian. Schmidt og ikke Varnæs!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00