Debat

Danske Vognmænd: Godstransporten får pålagt en fordobling af afgifter under dække af ”grøn omstilling”

Vognmænd vil indenfor få år komme til at betale det dobbelte i skatter og afgifter. Det er en ommer. Der er brug for en politisk løsning, der understøtter grønne investeringer og samarbejde. Ikke bare skatter og afgifter, der gør investeringer i godstransporten usikker, skriver Erik Østergaard.

Den
grønne omstilling, som vi alle ønsker og gerne vil bidrage til, kan ikke løftes
af de enkelte vognmænd med en fordobling i deres afgifter, skriver Erik Østergaard. 
Den grønne omstilling, som vi alle ønsker og gerne vil bidrage til, kan ikke løftes af de enkelte vognmænd med en fordobling i deres afgifter, skriver Erik Østergaard. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens planer for afgifter og CO2-kvoter vil koste vejgodstransporterhvervet 2,6 milliarder i ekstra udgifter i 2030. Det vil imidlertid gøre meget lidt for den grønne omstilling. Men det vil markant øge omkostningsniveauet for godstransport på vej til skade for samfundet og konkurrenceevnen.

Ifølge DTL-Danske Vognmænds beregninger vil lastbilerne på de danske veje om ganske få år skulle betale godt det dobbelte i skatter og afgifter på hver eneste lastbil.

Helt konkret vil afgiftstrykket svulme op fra de cirka 120.000 kroner om året per bil til svimlende 240.000 kroner for en typisk lastbil hos de danske vognmænd. Fordoblingen i afgiftstryk passeres allerede i 2030.

Der er ikke brug for flere skatter og afgifter, men for en hensigtsmæssig afgiftsstruktur, samarbejde og ikke mindst en strategi.

Erik Østergaard
Direktør for DTL - Danske Vognmænd

Usikre investeringer
Den tilgang, som regeringen lægger op til med bare at skrue op for skatter og afgifter, vil have decideret negativ indvirkning på den grønne omstilling af transporterhvervet. Der bliver derfor nødt til at være reelle, brugbare alternativer af biler og drivmidler på plads først.

Det siger sig selv, at en dækkende tankinfrastruktur for fremtidens drivmidler må være reelt tilgængelige ude langs vejene. Ellers stopper lastbilerne jo. Der må derfor være et samfundsmæssigt bidrag til at fremme den grønne omstilling og ikke kun flere måder at påføre den enkelte vognmand endnu flere afgifter.

Hver eneste vognmand risikerer at investere i blinde, når han forsøger at finde de mest grønne biler. For hvis man politisk pludselig vælger at satse på en helt anden type drivmiddel som det bærende i dansk vejtransport, så hænger vognmanden på en investering i en bil uden adgang til det relevante drivmiddel.

Det er en millionrisiko for vognmændene, og det må stå klart for enhver, at sådan kan erhvervet ikke stilles. Og det er en økonomisk usikkerhed, som kommer i kølvandet på års udfordringer med dumpingpriser på transportmarkedet og unfair konkurrence fra lavtlønslande.

Som jeg før har peget på i Altinget, så skete den grønne omstilling af energisektoren med massiv politisk bevågenhed, investeringer i rammerne for vindmølleudviklingen, beslutninger om infrastruktur og en omlægning af afgiftssystemet.

Det fremmede både omstillingen, forbrugsvaner og energikilder samt bidrog direkte til finansiering af omstillingen. Med transporten hælder man milliard-regningen for hele transitionen over på erhvervet. Dét går simpelthen ikke.

Danmark halter efter
Der må være ærlighed om, hvorvidt øvelsen reelt bare handler om kroner i kassen – eller om den reelt skal fremme grøn omstilling. Volvo Danmarks direktør Peter Ericsson var for nylig citeret for at sige, at ”sætter man Danmark i perspektiv i forhold til det øvrige Europa, så ligger man håbløst efter. Her er ingen incitamenter, og man arbejder kun med restriktioner.”

Og det er jo desværre sandt, som DTL-beregningerne viser.

Der synes at være et håb i regeringens netop udsendte infrastrukturplan. Her peges på initiativer til at udvikle en strategi for den grønne drivmiddelinfrastruktur for el, gas og brint til tung vejtransport.

Erik Østergaard
Direktør for DTL - Danske Vognmænd

Når jeg råber vagt i gevær nu, så er det, fordi politikerne må forstå, at regnestykket ikke kommer til at gå op, hvis man fra politisk hold lægger ansvaret for finansieringen fra sig. Den grønne omstilling, som vi alle ønsker og gerne vil bidrage til, kan ikke løftes af de enkelte vognmænd med en fordobling i deres afgifter. Præcis som det gjaldt for energisektoren må staten være en del af løsningen også på transportområdet.

Det er faktisk muligt. Man kan for eksempel kaste blikket mod Sverige: Her valgte man bevidst en lav beskatning på HVO. Det øgede selvfølgelig incitamentet for at bruge det. Der blev tidligt etableret store anlæg, som blev forsynet med restprodukter fra skovdriften, og adgangen til HVO er bredt ud over hele landet – tilgængeligheden er på plads.

Derudover har Sverige udbygget gasdistributionen, så der kan tankes biogas. Det arbejde fortsætter, med de muligheder, det giver for renere transport.

I Sverige har man desuden øget totalvægten til 64 ton på vogntogene – og på visse stræk helt op til 74 ton – og opnår dermed en mindre CO2-belastning pr. transporteret enhed.

Bag udviklingen står både lastbilindustrien, skovindustrien – og politikere og myndigheder – i et samspil, der driver udviklingen fremad og i mere grøn retning.

Lille håb i infrastrukturplan
Det er uomgængeligt, at skal transporterhvervet udvikles grønt i den takt, som der både er krav og ønske om, så kræver det, at transporterhvervet, industrien, forskerne, bilproducenterne og politikerne får et fælles forum. Sker det ikke, vil Danmarks transporterhverv sakke yderligere bagud i den grønne omstilling.

Der er ikke brug for flere skatter og afgifter, men for en hensigtsmæssig afgiftsstruktur, samarbejde og ikke mindst en strategi.

Der synes at være et håb i regeringens netop udsendte infrastrukturplan. Her peges på initiativer til at udvikle en strategi for den grønne drivmiddelinfrastruktur for el, gas og brint til tung vejtransport.

Strategien skal, hedder det, medvirke til at understøtte de investeringsbeslutninger, som giver de bedste samfundsøkonomiske afkast på længere sigt. Den skal blandt andet belyse, hvilke overordnede rammebetingelser staten vil sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport.

Udmærket – men en fordobling af afgifterne til vognmændene - uden grønne fremskridt – dét er en ommer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00