Debat

Debat: 100 dage med Ole Birk

DEBAT: Det er godt 100 dage siden, at Ole Birk Olesen (LA) overtog ansvaret for transportpolitikken fra Hans Christian Schmidt (V). Et nyt hold af debattører gør status. Mød panelet her.

Et nyt debatpanel gør status efter 100 dage med Ole Birk Olesen (LA) som transportminister.
Et nyt debatpanel gør status efter 100 dage med Ole Birk Olesen (LA) som transportminister.Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Andersen
Fagdebatredaktør

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har haft godt 100 dage til at finde sig til rette i ministerstolen med ansvar for transportområdet.

Transportdebatten benytter anledningen og har bedt et nyt hold af debattører om at gøre status for Ole Birk Olesens første tid som transportminister. Hvad har præget de første dage? Hvad er gået godt, og hvad er gået mindre godt?

Mød panelet her.

Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister. Ole Birk Olesen har været medlem af Folketinget siden 2011. Han er tidligere redaktør på netavisen 180grader og har desuden været politisk journalist på Berlingske og Ekstra Bladet. Han er uddannet journalist.

Karsten Hønge (SF)
Transportordfører. Karsten Hønge har været medlem af Folketinget i flere omgange siden 2007. Han blev først uddannet tømrer og senere som fagjournalist fra Journalisthøjskolen.

Kim Christiansen (DF)
Transportordfører. Kim Christiansen har siddet i Folketinget siden 2007. Han er selvstændig erhvervsdrivende og har tidligere været medlem af byrådet i Mariager Kommune. 

Trine Wollenberg
Direktør for Dansk Taxi Råd. Trine Wollenberg er tidligere juridisk rådgiver i Dansk Taxi Forbund (fra 2003 Dansk Taxi Råd). Hun er uddannet cand.merc.jur. ved Aarhus Universitet.

Jakob Ullegård
Direktør i Danmarks Rederiforening med ansvar for politik, analyse og kommunikation. Han er uddannet cand.scient.pol og har tidligere arbejdet med PA og kommunikation for Dansk Energi, Landbrug og Fødevarer og TDC, samt været særlig rådgiver i Forsvarsministeriet.

Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd – siden 2005 og formand for Nordic Logistics Association siden 2012. Erik Østergaard har tidligere været direktør i Scandlines AG Group og inden da planlægningschef i DSB Rederi. Han er rederiuddannet, HD og MBA.

Jan Villadsen
Formand for 3F Transport. Internationalt er Jan Villadsen formand for Nordisk Transport Forbund. Han sidder desuden i ledelsen af det Internationale Transport Forbund (ITF) og Europæisk Transport Forbund (ETF). Han har tidligere blandt andet arbejdet som fisker og chauffør.

Lærke Flader
Branchechef i Dansk Elbil Alliance. Lærke Flader har tidligere været ansat i Konkurrencestyrelsen, Cowi og Fødevareøkonomiske institut. Hun er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet. 

Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet. Klaus Bondam er tidligere institutleder ved Det Danske Kulturinstitut/Benelux og har desuden været teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Han har gået på Skuespillerskolen ved Odense Teater.

Michael Svane
Branchedirektør i DI Transport. Michael Svane har siden slutningen af 80’erne arbejdet med lobbyisme inden for den danske organisationsverden. Omdrejningspunkterne har været EU, handelspolitik, arbejdsmarkedet, transport og infrastruktur. Han sidder i en lang række udvalg og er senest valgt til formand for Business Europe's udvalg for transport og infrastruktur. Han er uddannet cand.jur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00