Debat

DF: Sæt gang i elektrificeringen af jernbanen

DEBAT: DSB's indkøb af 26 nye el-lokomotiver understreger behovet for at få gennemført den nødvendige elektrificering af jernbanenettet, som er en del af aftalen om Togfonden. Det skriver Kim Christansen (DF).

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der kan på det nærmeste ikke spores nogen modvilje i de politiske partier i Folketinget mod planerne om at elektrificere det danske jernbanenet. Så lad os bare komme i gang.


Kim Christiansen (DF)
Transport- og færdselsordfører

Af Kim Christiansen (DF)
Transport- og færdselsordfører

Det er rigtig godt, at DSB er nået frem til, at det er nødvendigt at investere i 26 nye el-lokomotiver, som blandt andet skal indsættes i regionaldriften på Sjælland.

De tog har vi hårdt brug for. DSB fremhæver i deres pressemeddelelse om indkøbet, at de nye lokomotiver skal være standardmateriel og dermed velafprøvede i drift. Det er sund fornuft – og jo også udtryk for, at man ikke vil gentage IC4-fadæsen. Det er svært at være uenig i.

Indkøbet af 26 nye lokomotiver giver også mulighed for, at man over de kommende år endegyldigt kan udfase IC4-togene. Langt om længe er man nået frem til den uundgåelige erkendelse af, at IC4-togene aldrig vil blive en del af grundstammen i jernbanedriften. Der er tale om et sort kapitel i dansk jernbanehistorie, som det bliver godt at få lukket endeligt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Sæt gang i elektrificeringen nu
Indkøbet af nye el-lokomotiver understreger også behovet for at få gennemført den nødvendige elektrificering af det danske jernbanenet, som er en del af aftalen om Togfonden. Der har været en del debat frem og tilbage om, hvor mange eller hvor få af projekterne i Togfonden, som det vil være muligt at realisere. Dette indlæg er ikke tænkt som en del af denne debat, så jeg vil nøjes med at konkludere, at der på det nærmeste ikke kan spores nogen modvilje i de politiske partier i Folketinget mod planerne om at elektrificere det danske jernbanenet. Så lad os bare komme i gang.

I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve behovet for, at vi ikke glemmer at opgradere sidebaner til eksempelvis Kalundborg og Holstebro, så det ikke kun bliver passagerer på hovedstrækningen mellem Aalborg og København, der får glæde af elektrificeringen af jernbanenettet. Det er for mig vigtigere end, om rejsetiden mellem de store byer bliver på en time eller lidt mere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Christiansen

Restauratør
Handel

0:000:00