DF: Trafikselskaber skal ses som serviceorganisationer

Af Martin Peyrath
Tidligere kandidat til Kolding byråd, Dansk Folkeparti

Jeg skrev i mit sidste indlæg omkring ønsker til forbedring af den kollektive trafik.

Der er næppe tvivl om, at en generel forbedring af den kollektive trafik koster penge. Mange penge.

Togfonden vil måske give den kollektive trafik et løft, men kun på landsdelstrafikken.

Den lokale trafik er besværet af regionernes faste budgetter, hvor opførelse af supersygehuse og andre tiltag i sundhedsvæsenet tømmer de regionale pengekasser, og man må erkende, at den lokale kollektive trafik lider under de faste budgetter.

En løsning ville være, at den kollektive trafik fratages regionerne og deres noget ustrukturerede trafikselskaber.

Jeg må atter fastholde, at kollektiv trafik aldrig bliver en overskudsforretning.

Martin Peyrath (DF)
Forhenværende kandidat til Kolding byråd

Uafklarede forhold
Det kunne være mere optimalt, om den kollektive trafik og dens økonomi blev en del af finansloven, og så ville kommunerne, enten enkeltvis eller gennem KL, have mulighed for direkte at påvirke økonomien i den kollektive trafik.

Samtidig må man ikke glemme, at en stor del af forbedringerne i den kollektive trafik bør ske gennem en forbedret service.

Det gælder ikke bare i de kørende enheder, hvor personalereduktioner er medvirkende til at skabe uafklarede forhold for passagererne, men ligeledes omkring stoppesteder, store som små, hvor manglende personale og manglende vedligehold er med til at give et forfaldent og utrygt billede af den kollektive trafik.

Samtidig er publikumsbetjeningen ofte reduceret til et absolut minimum, et forholdt der ikke er befordrende for fastholdelse af et stigende passagertal.

Jeg må atter fastholde, at kollektiv trafik aldrig bliver en overskudsforretning.

På den anden side vil en forbedring af den personlige betjening, både i de kørende enheder og på stationer og stoppesteder, efter min mening, give et stort kvalitetesløft i den kollektive trafik.

Dette vil givet medføre en stigning i benyttelsen, som på sigt vil kunne kompencere for udgifterne til publikumsbetjening.

Samtidig må vi ikke være blinde for, at den øgede publikumsbetjening kan medføre en tiltrængt mulighed for at indpasse mange af de mennesker, vores samfund har forsøgt at tilpasse til det omgivende samfund, for eksempel flexjob, senior job og lignende.

Dette vil give disse mennesker en mulighed for at kunne virke i samfundet i brugbar beskæftigelse. Dette forhold må ikke glemmes!

Se det som serviceorganisationer
Vi skal nok lade være med at se den kollektive trafik som en række veltrimmede trafikselskaber, men mere som en række serviceorganisationer, der foruden at levere kvalitativ og serviceorienteret kollektiv trafik også er en naturlig del af større og mindre bysamfunds sociale omdrejningspunkt.

Vi må jo nok erkende, at den kollektive trafik i dens spareiver og jagt på sorte tal på bundlinjen har spillet fallit.

Mit fremtidsscenarie for den kollektive trafik, over hele landet, bliver som i de Københavnske s-tog, hvor utrygheden hersker, og anarkiet har taget overhånd, hvis økonomerne fortsat jagter et ikke-eksisterende overskud.

Nej, min fremtidsvision for den kollektive trafik må være at se den kolleketive trafik som social virksomhed, der til gavn for hele landet giver en tryg kollektiv trafik, der kører fra hvor du bor, til hvor du skal hen.

I trygge omgivelser og med en god service.

Så har den kollektive trafik en fremtid i Danmark.