DF: Trafiksikkerhed frem for pengemaskine

Af Kim Christiansen (DF)
Trafik- og færdselsordfører

Regeringen vil øge antallet af fartkontroller med fotovogne. Helt konkret går regeringens plan ud på at firedoble antallet af fotovogne fra 25 til 100.

Det er selvfølgelig positivt med bedre kontrol i det omfang, det reelt øger trafiksikkerheden.

Men spørgsmålet er, om regeringens ensidige satsning på bemandede fotovogne giver den største trafiksikkerhedsmæssige effekt for pengene.

For der er jo i sagens natur tale om en betydelig investering af penge og arbejdstimer.

Personligt tror jeg, at en mere afbalanceret indsats baseret på både bemandede fotovogne, hvor bilisterne ikke advares på forhånd og automatiske, stationære fartmålere, de såkaldte stærekasser, opsat med skiltning, så bilisterne ved, at her foretages der fartkontrol, vil have en langt bedre samlet effekt.

Derfor vil det være rigtig godt med en mere afbalanceret indsats, som ikke kræver helt så meget af politibetjentenes dyrebare tid.

Kim Christiansen (DF)
Trafikordfører

Præventiv effekt
For det første har det helt klart en præventiv effekt, når bilisterne ved, at de kører på en strækning, hvor der er opsat stærekasser.

Hvis "truslen" om at blive "fanget" af en fotovogn skal være reel for bilisterne, skal der være rigtig mange fotovogne på vejene rigtigt ofte.

Hvis truslen ikke føles som værende reel, vil det ikke have den ønskede præventive effekt.

For det andet er der den helt indlysende omstændighed, at fordi fotovognene er bemandede, kræver det en stor mængde arbejdstimer at gennemføre de fornødne kontroller.

Politibetjente kommer ganske enkelt til at bruge en masse tid på at sidde i fotovognene og udføre kontroller.

Og det skal de selvfølgelig også i et eller andet omfang, men det er jo ikke, fordi der ikke er andre vigtige opgaver, som vi også gerne ser, at politiet prioriterer.

Derfor vil det være rigtig godt med en mere afbalanceret indsats, som ikke kræver helt så meget af politibetjentenes dyrebare tid.

Det burde jo egentlig være ret indlysende, at det hænger sådan sammen. Men hvorfor vælger regeringen så ikke den strategi, som jeg foreslår?

Her kan man desværre have en snigende mistanke om, at der er andre motiver end trafiksikkerhed involveret.

Pengemaskine
Sandheden er nemlig, at fordi den mobile kontrol med fotovogne ikke annonceres på forhånd, så er der mange flere bilister, der går i fælden ved denne type kontrol.

Der er med andre ord tale om lidt af en pengemaskine.

Og det er selvfølgelig godt at få fat på nogle fartsyndere, men det er langt fra optimalt, hvis kontrollerne indsættes ud fra en forventning om, hvor man kan tjene flest penge, og ikke ud fra en trafiksikkerhedsmæssig betragtning.

Derfor er det også bekymrende, når man hører menige betjente give udtryk for, at deres chefer er mere interesserede i at leve op til måltallene for antal udskrevne fartbøder i deres ansættelseskontrakter, så de kan få udbetalt deres årlige bonusser, end de er fokuserede på at sikre den mest hensigtsmæssige prioritering af politiets mange indsatsområder.

Man skal selvfølgelig være forsigtig med at konkludere, at det er sådan, det står til.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at politiet gør en stor indsats for at gøre vejene mere sikre for os alle.

Men det ville nu klæde regeringen at vælge en mere afbalanceret strategi som beskrevet herover, så man ikke sad tilbage med en kedelig mistanke om, at de økonomiske gevinster forbundet med fartkontrollerne vejer lidt for tungt for regeringen.