DI: Løft infrastrukturen med 30 milliarder

DEBAT: De offentlige investeringer i trafikal infrastruktur og digitalisering skal samlet set løftes med 30 milliarder kroner frem mod 2025, skriver Michael Svane fra DI.

Michael Svane
Branchedirektør for Transport og Infrastruktur, DI

Der bliver talt en del om, at vi lever i en tidsalder, hvor samfundet bevæger sig hurtigere og hurtigere.

Det gælder dog ikke, når det kommer til trafikken. Mange steder i landet er myldretid ensbetydende med, at trafikken snegler sig afsted.

I erhvervslivet er der stor fokus på agilitet. Virksomhederne er nødt til at være agile, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence. Og agilitet handler også om mindre spildtid.

Der er brug for agilitet i forhold til at få truffet de nødvendige politiske beslutninger om investeringer i infrastrukturen. Her er den helt store udfordring, at der mangler midler. DI foreslår derfor i sin 2025-plan, at de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur og digitalisering samlet set løftes med 30 mia. kroner frem mod 2025.

Tidshorisonten for anlæg af nye veje og baner er temmelig lang. Typisk tager det seks år fra vedtagelse af en anlægslov, til en ny motorvej åbner. Vejdirektoratet har dog vist, at det kan gøres hurtigere. Første etape af Holstebromotorvejen har været en hurtig vej. Her gik der kun 3,5 år fra vedtagelse af anlægsloven, til vejen åbnede. Det er et eksempel til efterfølgelse.

Hastig udvikling
Hastig teknologisk udvikling er en megatrend ligesom acceleration, globalisering, urbanisering og deleøkonomi. Nogle peger på, at nye teknologier og deleøkonomi kan føre til drastiske ændringer i måden, vi transporterer os på.

Selvkørende biler bliver snart en del af gadebilledet. Flere eksperter forudser, at selvkørende biler vil gøre det så attraktivt at køre i bil, at biltrafikken øges. Andre, at selvkørende biler i høj grad bliver delebiler, så der kommer færre biler på vejene.

Det er nok de færreste, der i begyndelsen af 1950’erne forudså, at trafikarbejdet ville blive mere end tidoblet frem mod 2017. Her i 2017 har vi også svært ved forudsige, hvor stor transport-efterspørgslen vil være om 10, 20 og 30 år, og hvordan den vil fordele sig geografisk og på transportformer.

Der sker meget på den teknologiske front i disse år, men teknologisk udvikling er ikke noget nyt i transportsektoren, hvor køretøjerne er blevet stadig mere avancerede, siden den første bil så dagens lys i 1886.

Selv om vi ikke kender konsekvenserne af den teknologiske udvikling, er der en række projekter, som vi formentlig får behov for under alle omstændigheder. Det er eksempelvis ret sandsynligt, at trafikken på motorvejsnettet fortsætter med at stige, og at der bliver stadig større efterspørgsel efter transport i byerne. Projekter, der adresserer disse udfordringer, giver derfor god mening.

Hurtigere, højere og stærkere
”Hurtigere, højere og stærkere” er mottoet for de olympiske lege. Det er også et relevant motto for den trafikale infrastruktur.

Det ligger i den olympiske ånd, at det vigtigste ikke er at vinde, men at deltage. Når DI peger på, at der er behov for at give infrastrukturen et løft, er det dog ikke for bare at være med, men for at danske virksomheder og danskerne skal vinde. Dansk erhvervsliv har brug for en infrastruktur i verdensklasse, der gør det mere attraktivt at drive virksomhed i og ud fra Danmark.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Tunnel til Sverige berører hele Nordsjælland Dansk Byggeri: Tunnel til Sverige berører hele Nordsjælland Næste artikel Kronik: Bedre mobilitet kræver national strategi Kronik: Bedre mobilitet kræver national strategi
  • Anmeld

    Arne Lund · Pensionist

    Kliché på kliche

    Svane befinder sig i et dilemma. Hvor skal pengene komme fra, når han og hans branche forening uafladeligt kræver skattelettelse?
    Hvor er der skal investeres? Vi lever i et lille land, hvor pladsen er trang, og hvor der ikke er plads til nye motorveje?
    En nylig rapport fra Teknologi rådet fast slår, at skal alle ønsker opfyldes, så er der brug for et areal, der er 40 pct. større end det nuværende.
    Alternativet til blot at kræve mere og mere og mere i det uendelige, så burde Svane arbejde for at nedbringe det enorme trafik arbejde, der bare vokser og vokser. Dvs. byer med korte afstande, at bringe arbejdet tættere på boligen, men også arbejde for en langt mere effektiv udnyttelse af transportmidler er- dvs. flere i bilerne - bedre kollektiv trafik til/fra arbejdspladserne.
    De store nedskæringer i den kollektive trafik, sker når Svanes politiske venner har magten. Så skæres der i de tidlige morgenbusser/-tog så folk ikke kan komme på arbejde - med mindre de køber en bil. Som så fylder op på de tilstoppe motorveje. Hvor efter Svane stiller krav om flere motorveje.
    Bryd vanetænkningen, klimaet gisper.

  • Anmeld

    Henning Kjær

    Hvor kommer pengene fra?

    Hr. Svane.
    Hvor skal pengene komme fra til alt det infrastruktur?
    Den eneste reelle løsning på trafikproblemerne er kollektiv trafik, og det starte med byplanlægning, for myldretidstrafik er trafik mellem hjem og arbejde, altså udenfor arbejdstiden.
    Digitalisering er betinget af internetforbindelser/lyslederkabler, men gode forbindelser er dyre for mange brugere, og staten har travlt med at trække penge ud af de licenser de sælger, ikke at sikre alle gode forbindelser.

Enige eksperter: Flyrejser er underbeskattede

Enige eksperter: Flyrejser er underbeskattede

AFGIFTER: Prisen på en flybillet afspejler ifølge eksperter langtfra de negative konsekvenser for klimaet, og i stedet favoriseres fly frem for andre transportformer. Nye afgifter kan gøre en forskel for klimaet.