DI til regeringen: Vi har brug for en langsigtet plan for infrastrukturen

DEBAT: Selv om det er dyrt at investere i infrastruktur, så er det endnu dyrere at lade være. Vi brug for en omfattende plan, så virksomhederne tør investere i fremtiden, skriver Michael Svane fra DI Transport. 

Af Michael Svane
Branchedirektør i Dansk Industri Transport

Når transportministeren kan klippe snoren til en ny vej eller jernbanestrækning, har projektet været undervejs i flere år.

Fem år er lige om hjørnet, når man taler infrastruktur, og derfor haster det med at træffe beslutninger om de projekter og sammenhængende planer, der skal realiseres om 5, 10 eller 15 år.

Dansk Industri har i en årrække efterlyst en samlet plan for fremtidens trafikale investeringer.

En plan for de fremtidige investeringer skal skabe en forudsigelighed, så virksomhederne tør investere i fremtiden, hvad enten det er i form af klimaløsninger, nye maskiner eller flere medarbejdere.

Selv om det er dyrt at investere i infrastruktur, så er det endnu dyrere at lade være. Når danskerne spilder tid i kø på motorvejen, når toget er forsinket eller helt aflyst, eller når lastbilerne bliver forsinkede, så taber samfundet og den enkelte penge.

I forbindelse med de aktuelle politiske forhandlinger om bilbeskatningen står det klart, at der i Danmark må forventes 600.000 flere personbiler det næste årti.

Uanset om disse drives frem af el eller mere konventionelle drivmidler, så vil disse biler være med til at øge presset på infrastrukturen.

Vejdirektoratet har netop opgjort, at omkostningerne ved trængsel på vejene er fortsat stigende. I 2018 beløber det sig til 26 milliarder kroner. Oven i hatten skal man tillægge omkostningerne ved forsinkelser i den kollektive trafik på mindst 4,5 milliarder kroner, som Dansk Industri tidligere har opgjort.

Virksomhederne er dybt afhængige 
Coronakrisen har vist sig at have konsekvenser for den kollektive trafik i form af vigende passagertal.

I Dansk Industri frygter vi, at konsekvenserne kommer til at være langvarige, hvis ikke vi som samfund aktivt sætter ind for at undgå dette.

Danmark har også i fremtiden behov for at have en stærk kollektiv trafik. Virksomhederne er dybt afhængige af, at deres medarbejdere har gode muligheder for at kunne komme til og fra arbejde.

En reduktion i den kollektive trafik vil derfor ikke kun få konsekvenser for branchen, men også for den samlede økonomi.

Det samme gør sig gældende, når vi ser på den dramatiske påvirkning på dansk luftfarts aktivitetsniveau. Det kan medføre grundlæggende strukturelle forandringer af luftfartsmarkedet, hvor efterspørgslen vil blive mindre, ruteudbuddet reduceret og lønsomheden ringere.

Det er næsten unødvendigt at understrege, at den aktuelle situation har gjort det endnu mere aktuelt og afgørende vigtigt at få en plan for infrastrukturen på plads.

Bedre sammenhæng 
Dansk Industri har netop offentliggjort vores nye 2030-plan, hvor vi sammen med vores medlemsvirksomheder fastholder målet om, at Danmark skal være et foregangsland for grøn vækst, også selv om coronakrisen har ramt verden.

Planen vil gøre det muligt at nå 70-procentsmålsætningen i 2030. Den indeholder, blandt mange andre initiativer, en række investeringer i vejnettet, den kollektive trafik, cyklisme, trafikknudepunkter, lufthavne og havne.

Et meget væsentligt punkt i planen er, at der politisk skal vedtages en samlet investeringsplan for statslige investeringer i den trafikale infrastruktur frem mod 2030. Planen skal hæve niveauet for investeringer med 50 procent til 75 milliarder kroner i perioden.

Samtidig skal der udarbejdes en ambitiøs national plan for, hvordan den kollektive trafik kan styrkes og få bedre sammenhæng med den øvrige transport. Det skal være let for varer og personer at skifte transportform. Kun på den måde kan de forskellige transportformers fordele udnyttes optimalt.

Flere skal vælge cyklen 
Der er også brug for en bredt funderet og styrket indsats for at få flere pendlere til at vælge cyklen til og fra arbejde i det daglige. Her skal der afsættes puljemidler som statsligt bidrag.

Ved at flytte en del af transportarbejdet fra bil til cykel, bliver der mere plads til godstransporten og de bilister, som ikke har andre muligheder.

I luftfarten kan de strukturelle forandringer forringe mulighederne for at fastholde et stærkt ruteudbud med mange direkte europæiske og internationale ruter.

Tilgængeligheden risikerer dermed at blive markant reduceret, hvilket har samfundsøkonomiske konsekvenser. Der skal udarbejdes en ny national luftfartsstrategi, så den høje internationale tilgængelighed fastholdes

Endeligt skal der udarbejdes en national mobilitetsplan, som blandt andet inddrager innovation, digitalisering, nye teknologier, klimahensyn og grøn omstilling.

Ingen grund til at vente 
Forbedringer i infrastrukturen og mobiliteten bør ske i en samlet koordinering på tværs af myndigheder og med en sammenhæng mellem det lokale, regionale og nationale plan.

Men de projekter, som allerede er undersøgt og som har vist sig at give stort nytte for samfundet, er der ingen grund til at blive ved med at afvente.

Målsætningen for infrastrukturen må under alle omstændigheder være, at den bredt set og bedst muligt understøtter en miljømæssig bæredygtig omstilling af Danmark til et lavemissionssamfund.

Vi står over for en fremtid, hvor udfordringerne på såvel vejene som i den kollektive trafik og i luftfarten øges. Det koster på mobiliteten, og det svækker grundlæggende vores mulighed for at trække transportsystemet i en klimavenlig retning.

Derfor skal regeringen investere i infrastrukturen. Det er en fælles opgave for regeringen og Folketinget at sikre en langsigtet plan for Danmarks trafikale infrastruktur. Og det haster.

Forrige artikel Aktører: Lad os afprøve roadpricing i et stort pilotprojekt Aktører: Lad os afprøve roadpricing i et stort pilotprojekt Næste artikel Biogas Danmark: Ukloge afgifter spærrer for CO2-reduktioner i transporten Biogas Danmark: Ukloge afgifter spærrer for CO2-reduktioner i transporten