DI: Transportmuligheder vigtige for erhvervslivet

INFRASTRUKTUR: DI's undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2010 løfter sløret for virksomheders ønskeliste til kommunerne. Forbedringer i infrastrukturen er blandt top tre.

Undersøgelsen bør kunne hjælpe til en konstruktiv dialog mellem virksomheder og kommuner og give kommunerne en opfattelse af, hvad virksomheder opfatter som gode erhvervsforhold.

Hans Skov Christensen
Adm. direktør, DI

DI præsenterede ved et pressemøde tirsdag formiddag undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima 2010. Infrastruktur og transport er blandt de vigtigste forudsætninger for et godt erhvervsklima. Og netop på dette område har kommunerne stor indflydelse.

"Kommunerne har ansvaret for 95 procent af vejnettet, hvilket virksomhederne er stærkt afhængige af. Transportmuligheder er et af de mest centrale områder for erhvervslivet," påpeger Hans Skov Christensen, DI's adm. direktør, ved pressemødet.

Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden, og derfor er behovet for solid infrastruktur og gode transportmuligheder stort, hedder det i oversigten over resultaterne for Lokalt Erhvervsklima 2010.
Undersøgelsen viser, at virksomhederne prioriterer infrastruktur og transportmuligheder højest. De peger i en spørgeskemaundersøgelse på, at det er på dette område, behovet for forbedringer er størst. Op mod 50 procent af de 2.186 adspurgte virksomheder mener, at infrastrukturen er det indsatsområde, kommunerne bør tage fat på først.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00