Direktør for Danske Vognmænd: Statsstøtte til PostNord skævvrider transportmarkedet

Af Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL - Danske Vognmænd

For et par uger siden blev der afviklet et større cykelløb i København og på Frederiksberg, og PostNord var den altoverskyggende hovedsponsor. Forud for løbet var et utal af PostNord-biler og en lang stribe medarbejdere i PostNord-T-shirts sendt ud i gaderne for at opstille bannerannoncer med PostNord-logo. Det er, mine damer og herrer, vores skattekroner på arbejde.

Nu er der jo intet galt med cykelløb. Men er det rimeligt, at et selskab som PostNord, der netop har modtaget statslige milliardsubsidier på grund af dårlige regnskaber, bruger skattekroner på at være cykelløbssponsor? Jeg synes det ikke. 

Og det handler ikke om smålighed. Det handler om, at de selv samme skattekroner blandt andet er indbetalt af DTL’s medlemmer – de private, selvstændige vognmænd. For deres virkelighed er, at ikke alene ser de deres skattekroner blive brugt på den måde, men i hverdagen er de ofre for en unfair konkurrencesituation, idet deres vognmandsvirksomhed ikke får statssubsidier – modsat PostNord – hvorfor PostNord kan presse priserne på transport længere ned.

PostNord svigter sit kerneområde 
Mine medlemmer stilles altså i første omgang dårligere i den (u)fri konkurrence, hvor de følgelig ofte taber kunder og dermed indtægter, og derefter skal de samme vognmænd over skattebilletten betale til de subsidier af PostNord, som er med til at undergrave deres eget forretningsgrundlag. Og set i dét lys, så bliver sponsorater af cykelløb måske en lige lovlig stor torn i øjet.

Enhver bør kunne se det åbenlyst urimelige i situationen. PostNord er i den situation, at de i årevis har drevet dårlig forretning, og for at kompensere derfor forsøger de at ekspandere ind på forretningsområder, som ikke er deres kerneområde. Hvis nogen overhovedet i dag kan huske, hvad kerneområdet er: postomdeling.

"Mine medlemmer stilles altså i første omgang dårligere i den (u)fri konkurrence, hvor de følgelig ofte taber kunder og dermed indtægter, og derefter skal de samme vognmænd over skattebilletten betale til de subsidier af PostNord, som er med til at undergrave deres eget forretningsgrundlag."

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL - Danske Vognmænd

Når vi mindes om det, er det, når et brev alt for ofte er uger undervejs eller ender i den forkerte postkasse. Så kerneopgaven forsømmes, samtidig med at man breder sig ind over andre dele af distributionsområdet – men på ulige vilkår og til skade for de selvstændige. Når hullet i bunden af PostNords pengekasse så alligevel bliver for stort, så står politikerne klar med milliardsubsidier.

Digitalisering eller PostNord?
Som samfund smider vi gode penge efter dårlige. Sandheden er, at virkeligheden for længst har overhalet PostNord – i alt fald i Danmark, hvor digitalisering, mail og et højt niveau for brug af it-teknologi både i det private og i det offentlige for længst har gjort det gammeldags brev med frimærke til en raritet.

Bare på den anden side af Øresund, i Sverige, ser det anderledes ud. Her benytter for eksempel offentlige myndigheder i udstrakt grad stadig papirbreve i kommunikationen med borgerne, hvilket i høj grad medvirker til at skabe en anden økonomisk situation for PostNord i Sverige.

Men de samme danske politikere, som igen og igen griber i statskassen efter subsidier til PostNord, er samtidig de politikere, der bevidst har arbejdet for en høj grad af digitalisering af kommunikationen.

Så vågn op: Man kan ikke med den ene hånd afskaffe grundlaget for postomdeling og med den anden forvente en rentabel forretning. Vil man sikre, at alle borgere og alle dele af landet kan modtage papirbreve – hvilket er et helt fair synspunkt – så må man æde, at det ikke kan gøres rentabelt, og så er det en udgift for samfundet på linje med alt muligt andet.

Men man skal ikke – og jeg gentager – IKKE samtidig lade det ske på en måde, som knuser almindelige selvstændige erhvervsdrivende, som forsøger at skabe en forretning på markedsvilkår. For så undergraver man altså noget langt mere fundamentalt i vores samfund. 

Skattekroner til social dumping
For få uger siden, midt i sommerferien, stopper jeg på en tankstation i Nordsjælland. Der ser jeg en PostNord-lastbil på bulgarske nummerplader. Få dage senere ser jeg en PostNord-lastbil på vej til færgelejet i Helsingør, også denne med bulgarske nummerplader. Lidt senere, på vej ind mod København, kører jeg bag en anden PostNord-lastbil. Også denne på bulgarske plader. 

Vil nogen venligst give en troværdig og plausibel begrundelse for, hvorfor et statssubsidieret nordisk selskab, der skal sikre post til alle afkroge i Danmark, benytter sig af bulgarske vognmænd og chauffører? Nej, vel. Den gode begrundelse findes nemlig ikke. Den sande begrundelse er imidlertid ikke køn: For er sandheden ikke, at ved brugen af bulgarske nummerplader og chauffører kan man presse prisen på transporten yderligere?

Er sandheden ikke, at danske skattekroner reelt bruges til social dumping med lavtlønschauffører fra udlandet og dermed til en undergravning af det danske transportmarked? Hvis PostNord eller politikerne har en bedre forklaring, vil jeg meget gerne høre den.

Får vi ryddet op i den unfair konkurrence og skævvridning af transportmarkedet og PostNords af politikerne sanktionerede dubiøse rolle deri, så kan de for min skyld godt være sponsorer på et cykelløb. Indtil da synes jeg det er himmelråbende.