Drivkraft Danmark: Ladestationer på offentlig grund skal udsættes for konkurrence
REPLIK: Hvis man alene ændrer de nuværende parkeringspladser til ladepladser ved at indføre tidsbegrænsning, vil det give de ladeoperatører, som allerede har opsat ladestandere, urimelige konkurrencefordele, skriver Allan Skytte Christensen.
Af Allan Skytte Christensen
Analysechef i Drivkraft Danmark
Afdelingschef fra FDM Torben Lund Kudsk og Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller, skriver i Altinget 4. januar, at en kommunal parkeringsplads med ladestander ikke er en parkeringsplads, men en ladeplads.
Intentionen bag argumentet er sådan set fornuftigt nok. Når der opsættes dyre ladestandere i det offentlige rum, skal de også udnyttes optimalt. Det indebærer blandt andet, at biler som ikke kan oplade, ikke bør blokere pladsen. Men det indebærer også, at parkeringstiden for elbiler reduceres, så elbiler der ikke lader, ikke spærrer pladsen.
Tidsbegrænsningen vil være med til at øge trafikken til og fra parkeringspladsen til glæde for den operatør, som af kommunen har fået en godkendelse til at sætte en ladestander op. Men hvis man ændrer reglerne, ændrer man samtidig produktet. Derfor bør kommunerne i samme omgang konkurrenceudsætte opgaven med opsætningen af ladestandere, så det understøtter et kommercielt marked med mange leverandører og lave priser til glæde for elbilisterne.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Investeringer med åbne øjne
I Danmark er det mange steder Clever, der har sat ladestandere op på kommunale parkeringspladser. Det har de valgt, fordi de med elselskabernes penge i ryggen har haft en meget lang tidshorisont for, hvornår investeringen skal kunne tjene sig hjem – det er de færreste kommercielle virksomheder, der med åbne øjne kan køre med underskud i mere end ti år i træk.
Investeringerne i ladestandere er sket efter det såkaldte gæsteprincip, hvor kommunerne kan tillade, at en ladeoperatør opsætter ladestandere efter vejlovens bestemmelse om genstande med videre på vejarealet.
En så stor ændring i brugen af den kommunale parkeringsplads kræver derfor, at der samtidig sikres et sundt marked med flere leverandører og lavere priser.
Allan Skytte Christensen
Analysechef i Drivkraft Danmark
Det har Clever og andre gjort med helt åbne øjne, og det er den forudsætning, som har ligget til grund for deres investering. Samtidig har de undgået, at kommunerne har opkrævet leje for parkeringspladsen, som de ellers har mulighed for i henhold til vejloven.
Urimelige konkurrencefordele
Det er derfor ikke retvisende, når skribenterne sammenligner en kommunal parkeringsplads med en tankstation. For grunden, hvor tankstationen ligger, er enten ejet eller lejet af benzinselskabet til en markedspris på kommercielle vilkår.
Det omfatter også udrulningen af ladestandere, hvor en lang række benzinselskaber har meddelt, at de for egne penge sætter lynladere op de kommende år. Denne omkostning har de nuværende ladestandere på offentlige parkeringspladser altså hidtil undgået.
Hvis man bare laver de nuværende parkeringspladser om til ladepladser ved at indføre tidsbegrænsning, vil det give de ladeoperatører, som allerede har opsat ladestandere, urimelige konkurrencefordele. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men der er tale om et langt mere attraktivt produkt, der er i direkte konkurrence med private placeringer foran supermarkeder, på tankstationer og så videre.
En så stor ændring i brugen af den kommunale parkeringsplads kræver derfor, at der samtidig sikres et sundt marked med flere leverandører og lavere priser. Derfor bør ladestationer på offentlig grund altid konkurrenceudsættes, så alle ladeoperatører får muligheden for at byde på opgaven. Og det gælder naturligvis også, hvis en kommunal parkeringsplads gøres til en privat ladeplads.