DSB-chef: Vi skal vise, vi er et effektivt selskab

INTERVIEW: Økonomien er sund, og DSB er i virkeligheden i verdensklasse som togoperatør, lyder det fra DSB’s direktør Flemming Jensen. Han gør status og ser på fremtidens udfordringer med DSB-øjne.

Foto: Klaus Holsting
Hjalte T. H. Kragesteen

DSB’s opgave er frem til 2024, at vi har et så attraktivt produkt, at vi viser, vi er et effektivt selskab. Både når det gælder at håndtere hele togsystemet, men også som operatør.

Flemming Jensen
Adm. direktør, DSB
Fakta
Blå Bog: Flemming Jensen

Født 1/2 1959

Student (Kalundborg Gymn.) 1977
Pilot, Flyvevåbnet 1978-86.
Pilot, Sterling Airways 1986-89 og SAS 1989
COO/landechef SAS 2009-11
Adm.direktør, Scandinavian Ground Services Danmark 2009-10. 
Koncerndirektør/COO, SAS fra 2011.
Medlem af DI's forretningsudvalg og hovedbestyrelse, medlem af bestyrelsen for Industriens Arbejdsgivere, Kbh. Formand for bestyrelsen i Blue 1 fra 2013, medlem af bestyrelsen i SAS Cargo fra 2013.
Adm. direktør i DSB fra maj 2015.

Kilde: Kraks Blå Bog

Det var ikke noget svært valg, da Flemming Jensen for et år siden takkede ja til posten som ny direktør for DSB. Efter en årrække i SAS var DSB, med Flemming Jensens egne ord, oplagt som ny udfordring.

”DSB var en fantastisk mulighed. For det er et selskab, alle danskere interesserer sig for, og så minder opgaven om, hvad jeg har lavet hos SAS. Det er en kompleks og meget vigtig opgave,” siger Flemming Jensen.

Syv måneder har han siddet i den stol, som han overtog fra Jesper Lok, der nåede 2,5 år som administrerende direktør. Lok stod i spidsen for den store sparerunde under navnet ”Sundt DSB”, der blandt andet betød 1.000 færre ansatte med stor utilfredshed blandt medarbejderne til følge.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00