DSB som aktieselskab skaber ikke konkurrence

Af Per Henriksen
Adm. direktør, Dansk Kollektiv Trafik

Når vi senere på året har fået afgjort Kystbaneudbuddet, er knap 18 procent af den danske jernbaneproduktion konkurrenceudsat.

Hvad der skal ske med de resterende 82 procent, er der ingen plan for, heller ikke for de ca. 2 millioner togkilometer, der udgør resten af 2003-trafikforligets udbudsomfang. I stedet sætter man mere konkurrence i venteposition for at omdanne DSB til et aktieselskab, hvorefter 25 procent af aktierne skal sælges til en ekstern investor.

Privatisering mild underdrivelse
De officielle argumenter for denne strategi er dels, at det vil skabe mere konkurrence, dels at man ikke skal forære arvesølvet (altså DSB) væk ved at der tabes flere lunser af forretningen gennem yderligere udbudsprojekter.

Det er svært at se, hvorfor en ny ejerkonstruktion, hvor staten bevarer 75 procent af aktierne, skulle medføre øget konkurrence. Staten har jo stadig kontrollen, og dermed også tilskyndelsen til at beskytte sit eget selskab.

Per Henriksen
Adm. direktør, DKT

Men de argumenter synes nu ikke så holdbare, at de berettiger til endnu en udskydelse på ubestemt tid af den hårdt tiltrængte effektivisering og revitalisering af den danske jernbane.

For eksempel er det svært at se, hvorfor en ny ejerkonstruktion, hvor staten bevarer 75 procent af aktierne, skulle medføre øget konkurrence. Staten har jo stadig kontrollen, og dermed også tilskyndelsen til at beskytte sit eget selskab. Det er også værd at bemærke, at de 25 procent jo netop vælges for at undgå ændrede vilkår for DSB's tjenestemænd - det vil sige, er begrundet i ønsket om at bevare status quo. Så at kalde det privatisering er vel en mild overdrivelse.

Engangsbeløb af usikker størrelse
Det er også svært at se, at provenuet ved salget af de 25 procent skulle have større værdi for staten end de effektiviseringsgevinster, der opnås gennem en aktiv udbudsstrategi.

Effektiviseringsgevinsterne, som DKT tidligere har anslået til mindst 1 milliard kroner per år, høstes jo år efter år, mens et aktiesalg giver et engangsbeløb af usikker størrelse. Markedsværdien bestemmes jo ikke mindst af investors forventning til forrentning af investeret kapital, og den bestemmes ikke mindst af størrelsen af statens kontraktbetaling for monopolaktiviteterne.

Konkurrence gennem udbud
Det kan selvfølgelig være attraktivt for investor, så længe staten fastholder at overkompensere sin egen operatør i et niveau, der langt overstiger det normale. Men der bliver langt hen ad vejen tale om at tage tilbage, hvad man i forvejen har betalt for meget. Og så er man jo lige vidt.

Så det afgørende er reel konkurrence, der kun kan etableres gennem fortsatte udbud. Om man er offentligt eller privat ejet, er sådan ser underordnet - bare der er kamp om opgaverne. Luftfarts- og telekommunikationssektorerne er vist ret gode eksempler på, hvordan det kan give gamle monopolmarkeder helt nyt liv. Så lad os få en plan hurtigst muligt.