DTL: Affaldsstrategier kalder på omstilling

Af John Andersen
Formand for specialforeningen Danaffald i DTL – Danske Vognmænd

"Den skraldemand han må skralde, før Fanden han står op." 

Sådan lød en gammel men kendt sang af vokalgruppen Blue Boys. Nu er virkeligheden snart lige så meget fortid som sangen.

Forandringens vinde blæser i denne tid kraftigt for affaldstransportørerne. Vi favnes i disse år af store strategier, der kommer til radikalt at ændre den måde, vi normalt forstår at håndtere affald på.

Sidste år fik vi regeringens ressourcestrategi. En strategi, der handler om at bevare materialerne i stedet for at kassere dem. 

Vi skal skabe en såkaldt cirkulær økonomi. Altså sortere materialerne bedre og blive bedre til at finde genbrugs- og genanvendelsesmuligheder for materialerne. 

Vi skal som transportører forholde os til den nye tid. Vi skal være vågne, og vi vil forhåbentlig hver især finde nicher, der ikke blot gør os til undervognmænd for ”nogen”, der koordinerer og optimerer materialernes flow.

John Andersen
Formand for specialforeningen Danaffald i DTL – Danske Vognmænd

I år får vi så forebyggelsesstrategien. Den er i høring nu og handler om at minimere selve forbruget af ressourcer. 

Tid til omstilling
Initiativerne er samlet under overskriften “Danmark uden affald”. 

Det betyder næppe, at vi ikke får noget at køre med, men det betyder uden tvivl, at vi må omdefinere os selv. 

Tiden, hvor transportørens rolle var at indsamle og køre affald til et givent anlæg på bestilling eller efter et kommunalt regulativ, er ved at svinde. Det ser vi sådan set allerede nu. Men hvor vi præcist skal bevæge os hen er uklart. 

Affaldstransportørerne skal være vågne og følge med - og være omstillingsparate.

Men samtidig har vi en spændetrøje. Vi afventer nu på tolvte år politikernes beslutning om en reorganisering af forbrændingssektoren. 

Derfor kan vi ikke gøre vores viden om markedets modtagere af det forbrændingsegnede affald gældende, ej heller undersøge nye veje for dette affald. Miljømæssigt ville det ellers give mest værdi at fokusere på netop de materialer, som vi destruerer. 

Skraldemænd skal koordinere på tværs
Nuvel. Årets fokus med strategien for affaldsforebyggelse handler åbenlyst om at undgå, at materialer bliver til affald. Derfor handler det også i høj grad om at undgå at forbruge materialer. 

Det stiller krav til fremstillingsindustrien. De skal ikke alene designe produkterne til at være tyndere eller til at have en længere holdbarhedstid. De skal også til at designe produkter, der både med det materiale, som selve produktet består af, og de materialer og stoffer, der bruges til fremstillingen, er mere bæredygtige. 

Men forebyggelsesplanen handler også om at udskyde det tidspunkt, hvor materialet bliver til affald. Det vil sige at genanvende, genbruge og nyttiggøre materialerne så mange gange som muligt, inden det ender som affald. 

Det er her, affaldsbranchen kan komme ind i billedet. For hvis det skal lykkes, skal der tænkes kreativt, og der skal bruges folk, der kan tænke på tværs af fremstillingsvirksomheder, indsamlingssystemer, genanvendelsesvirksomheder og igen fremstillingsvirksomheder, som kan bruge de ellers kasserede materialer. 

Nogen skal binde de virksomheder sammen, som ressourcerne kan flyde igennem, inden de ender som affald. Og det er her, at affaldstransportørerne måske skal til at have en rolle, der har mere koordinerende og handlende karakter som aktører i ”ressourcens flow”, der inspirer andre virksomheder til at tænke anderledes. 

Bindeled i ressourcekæde
For affaldstransportørerne ligger fremtidens vækst nok ikke alene i at sikre sig flere kørsler på bestilling.  

Strategiplanen for affaldsforebyggelse lægger op til at tænke på tværs i værdikæden. Og i strategien er det ikke kun virksomhederne, der tænkes på, men også i høj grad forbrugerne. 

De private forbrugere, de offentlige forbrugere og detailledet. Aktører der ikke hidtil i nævneværdig grad har samarbejdet om udvikling.

Transportbranchen er ikke specifikt nævnt i strategien for affaldsforebyggelse. Det, synes jeg, er en mangel. Men det giver plads til, at affaldstransportørerne kan prøve at definere sig selv i den nye tankegang og undersøge, hvilken rolle de kan få som bindeled mellem alle disse aktører i ressourcerens værdikæde. 

Udviklingen er i gang. I virksomhederne er der lige nu på grund af stigende råvarepriser et stærkt fokus på mængden af materiale, der skal bruges til et produkt og til fremstillingen af dette produkt. Og genanvendelse er også i højsædet. 

Vi kunne eksempelvis for nylig læse i pressen, at modebranchen er i gang med et nyt initiativ, der skal sikre, at 24.000 tons tøj ikke fremover forbrændes hvert år. Modebranchen arbejder konkret på at etablere en returordning, så udtjente lagner og hullede sokker kan genanvendes i produktionen af nye tekstilvarer. 

Det giver både økonomisk og miljømæssig mening.

Genbrug er godt
Forbrugerne er også med. Ser vi på TV-fladen, så er den fyldt med programmer, der handler om at genbruge gamle ting til noget nyt. 

Det er blevet alment acceptabelt og måske ligefrem ”hot” at bygge af genbrugsmaterialer og at genbruge ting. 

Men den folkelige accept af at ændre vaner med henblik på at bevare ressourcer går videre end det. 

I år har der ligefrem været en lang debat om, hvorvidt en madvare kan spises, selv om holdbarhedsdatoen er overskredet. 

Hvis man tænker over det, er det faktisk et ret vidtgående holdningsskifte, hvor miljøhensyn vejer tungt i forhold til kvalitet, og så endda på et område, hvor det handler om varer, vi spiser.

Sådanne initiativer ændrer affaldstransportørernes kørselsmønstre. Og vi bør omstille os, sådan at vi er med til at se muligheder for at forlænge ressourcernes levetid. Hvordan vi så skal gøre det, er spørgsmålet. 

Vognmænd i nicher
Strategien for affaldsforebyggelse har fastsat, hvor der først og fremmest skal ske forandring, i hvert fald hvad angår de områder, hvor der med støttemidler kan sættes turbo på forandringsprocessen. 

Der er udpeget fem indsatsområder: 

Reducering af de omkring 500.000 tons madspild per år, indsats omkring bygge- og anlægsaffald, nedbringelse af tekstilbranchens forbrug af kemikalier og vand i produktionen, genbrug på elektronikområdet og endelig genbrug af emballage.

Det er uvist, hvad de forskellige initiativer på sigt vil kunne føre med sig af lovtilpasninger. Der er ingen tvivl om, at miljøministeren er villig til at lave småændringer i de regler, som vi kender i dag, hvis det kan muliggøre gode initiativer. 

Det har vi sådan set allerede. I dag er det lovligt at indsamle madaffald i emballage og transportere dette uden om de kommunale anvisninger. 

Men jeg tænker også over, om vi på sigt burde gøre op med eksempelvis adskillelsen af affald fra erhverv og husholdninger? Er en opdeling i husholdnings- og erhvervsaffald overhovedet relevant? Og hvad med emballager? Og måske især: Hvad med de materialegrupper, der mængdemæssigt er langt mindre af, men som stadig kan bruges et sted?  Hvordan får vi indsamlet dem på en økonomisk rentabel måde? 

Vi skal som transportører forholde os til den nye tid. 

Vi skal være vågne, og vi vil forhåbentlig hver især finde nicher, der ikke blot gør os til undervognmænd for ”nogen”, der koordinerer og optimerer materialernes flow.